Knast nummer 3: Den betalte frokostpause er emnet, hvor et kompromis er svært at se

Ud over arbejdstiden og kampen om lønnen, så er en af de store knaster, der i øjeblikket forhandles om i forligsinstitutionen, den betalte frokostpause.
På de fleste statslige arbejdspladser er frokostpausen betalt af arbejdsgiveren med det forbehold, at medarbejderne er til rådighed i pausen. Det samme gælder for lærerne på de frie skoler. Derfor kan det også få betydning for lærerne, hvis den betalte frokost bliver afskaffet.

I oktober 2017 satte Moderniseringsstyrelsen spørgsmålet om frokostpausen på ok-dagsordenen. Styrelsen sendte et brev til de faglige organisationer, hvor den understregede, at den betalte frokostpause efter styrelsens opfattelse er en lokal kutyme, som arbejdsgiverne kan inddrage, hvis de vil. Ifølge Moderniseringsstyrelsen kan det være god personalepolitik at betale medarbejdernes frokostpause, men medarbejderne har ikke krav på det, for det er ikke en del af overenskomsten.
No way, svarede fagforeningerne. De mener, at Moderniseringsstyrelsen med sin udmelding baner vejen for, at den betalte frokostpause bliver afskaffet. Og lønmodtagerne er lodret uenige med Moderniseringsstyrelsen. Den betalte frokostpause er en del af overenskomsten for de statsligt ansatte, svarede fagforeningerne, og de vil derfor have genbekræftet det i de nuværende forhandlinger.

Frokostpausen på de frie skoler
Det kan ifølge formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, få betydning for lærerne på de frie skoler, hvis det ender med, at den betalte frokostpause blot er et personalegode. Skolerne kan i et forsøg på at spare opdele lærerne, så kun nogle tager sig af eleverne i løbet af pausen. Uffe Rostrup siger:  
”Det vil betyde, at vi skal til at sige til vores medlemmer, at de skal holde helt fri i deres frokostpauser og slet ikke må have kontakt til eleverne eller holde småmøder med kolleger. Og det bliver til sådan en konfliktting, som er træls på en arbejdsplads”, mener han.

Frokostpausen og overenskomsten
Ud over at Moderniseringsstyrelsen mener, at frokostpausen er et lokalt personalegode og ikke en del af overenskomsten, har styrelsen flere gange understreget, at den ikke har planer om at inddrage frokostpausen. Styrelsen vil lade det være op til de lokale arbejdsgivere.

Fagforbundene mener i modsætning til Moderniseringsstyrelsen, at frokostpausen er en del af overenskomsten. Kampagnesiden enløsningforalle.dk har gravet forskellige beviser frem for, at frokostpausen er del af overenskomsten for de offentligt ansatte. Vi har samlet nogle af dem her:

• Ved overenskomstforhandlinger i 1961 blev der ændret i arbejdstiden. I aftalen hedder det, at de ansatte nu skal være på arbejde mandag til fredag kl. 9 til kl. 17 og hver anden lørdag kl. 9-12 (uden frokostpause). Altså mener fagforbundene, at det må være underforstået, at frokostpausen er inklusive mandag til fredag.
• I 1985 sagde daværende finansminister Palle Simonsen (K), at hvis der ved overenskomstforhandlingerne blev reelle drøftelser om en arbejdstidsnedsættelse, så ville han inddrage spørgsmålet om den betalte frokostpause. Også det indikerer, at frokostpausen er den del af aftalegrundlaget.
• I 1987 fremgår det af et referat, at forhandlingerne sluttende med, at ”… han (red. finansministeren) var parat til at acceptere 39 timers arbejdstidsnedsættelse med 29 minutters betalt frokostpause”.
• Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 var et af målene for Moderniseringsstyrelsen at skabe mere ensartede arbejdsvilkår, og den udgav et skema, som viser, hvilke fagområder der gennem en overenskomst eller en aftale har betalt frokostpause. Blandt andet akademiske fuldmægtige og CFU tjenestemænd.

Du kan læse mere omkring frokostpausens historie og støtte op om de offentligt ansatte på enløsningforalle.dk

• Knast nummer 1: Her står kampen om lønnen
• Knast nummer 2: Her går fronterne om lærernes arbejdstid