Knast nummer 2: Her går fronterne om lærernes arbejdstid

Lærernes arbejdstid er en helt afgørende brik i spillet om en ny overenskomst

D 13. april 2018

af Jesper Fjeldsted, Kommunikationskonsulent
OK18

Lærernes arbejdstid er det store tema i årets overenskomstforhandlinger, og spørgsmålet om en arbejdstidsaftale fylder både i debatten, på de sociale medier og i nyhedskanalernes ok18-dækning.
Og skåret ind til benet handler det for lærerne om, hvordan de får nogle arbejdstidsregler, der er lige så gode som dem, de andre offentligt ansatte har. Det har de nemlig ikke i øjeblikket.

Lov 409 gik to veje
I 2013 greb Folketinget ind og afsluttede lockouten af lærerne. Folketinget vedtog lov 409, som erstattede lærernes hidtidige arbejdstidsaftale. Folketinget og arbejdsgiverne ville – lød argumentet – normalisere lærernes arbejdstidsregler – altså give lærerne de samme regler som alle andre.

Ifølge lov 409 skal lærernes arbejdstid med enkelte undtagelser reguleres efter tjenestemændenes arbejdstidsaftale. Men lovens undtageler stiller lærerne ringere end deres kolleger i staten. Folketinget og arbejdsgiverne ville altså normalisere, men de indførte samtidig regler, som er særlige for lærerne, og som stiller lærerne dårligere end andre.

Målet med årets overenskomstforhandlinger er derfor at få lærernes arbejdstidsbestemmelse på niveau med andre statansattes og at få en aftale i stedet for en lov.

Hvor længe regner vi?
Normperioden er den store udfordring. På statens område har de ansatte typisk en månedsnorm. Det betyder, at den ansatte skal arbejde 160,33 timer hver måned. Arbejdstiden kan svinge fra uge til uge, fra dag til dag, men hen over en måned skal den ramme de 160,33.

Efter hver normperiode opgøres arbejdstiden, så man kan konstatere, om den ansatte har overtid eller ej. Hvis den ansatte arbejder mere end de 160,33 timer, skal han kompenseres med afspadsering eller overtidsbetaling. Det giver en forudsigelighed i arbejdstiden, og sikrer, at arbejdstiden bliver opgjort jævnligt og med korte intevaller.

Men lov 409 undtager lærerne fra månedsnormen. I stedet har de en årsnorm. Lærerne skal altså arbejde 1924 timer i løbet af et år. Det betyder, at lærernes arbejdstid kan svinge meget mere end andres, den kan svinge fra måned til måned og fra kvartal til kvartal.

Hvornår er nok nok?
Årsnormen giver flere udfordringer. For det første kan arbejdsmængden svinge meget, når regnskabet kun skal gøres op en gang om året.

For det andet betyder årsnormen, at lærernes arbejde kun skal opgøres ved skoleårets afslutning, hvor andres opgøres hver måned.

For det tredje bliver normperioden så lang og uoverskuelig, at det er svært for læreren at holde styr på, om perioder med en stor arbejdsmængde bliver udlignet i andre perioder – især, fordi der ikke er håndfaste regler om tidsregistrering.

For det fjerde kan årsnormen betyde, at overtiden først afspadseres næsten et år senere – overtiden skal nemlig bare være afviklet inden for den næste normperiode.

Udsving vil koste
Derfor kræver Frie Skolers Lærerforening og de andre lærerfagforeninger, at årsnormen erstattes af en månednorm.

Det vil gøre arbejdstiden mere overskuelig, og det vil gøre det mere sandsynligt, at den faktiske arbejdstid tælles op. Samtidig vil lærerne skulle have overtid afviklet i den kommende måned.

Lærerne vil derfor få den samme kompensation for den svingende arbejdsmængde som andre ansatte i staten.

Arbejdsgiverne stritter imod
På den anden side af bordet mener Moderniseringsstyrelsen, at en månedsnorm vil gøre det både dyrt og administrativt vanskeligt for skolerne.

Dyrt, fordi lærerne skal kompenseres for overtid, når de for eksempel er på lejrskoler eller har perioder med mange undervisnings- og rettetimer.

Besværligt, fordi ledelsen bliver nødt til at planlægge og registrere den enkelte lærers arbejde.

Normaliseringen koster
Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, medgiver, at det kan blive både dyrt og besværligt for skolerne. Men, siger han, det er prisen for at normalisere lærernes arbejde:

»Hvis man vil normalisere lærerne, må man også gøre det der, hvor det er svært, og der hvor det koster«, siger han.
Hvis lærerforeningerne får deres krav om månedsnormer gennemført ved overenskomstforhandlinger, tror Uffe Rostrup, at de fleste skoler vil indgå lokalaftaler:

»Det vil være meget nemmere for skolerne at indgå lokalaftaler. Men det skal naturligvis være nogle aftaler, som giver ordentlige vilkår for lærerarbejdet. Men vores primære mål er: en god aftale, som passer til lærerarbejdet, og som sikrer, at lærerne ved, hvornår de er på arbejde, og hvornår de ikke er det«.

Derfor skal lærerne have en arbejdstidsaftale

  • Fordi vi i Danmark har en model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler arbejdsforholdene – de skal ikke bestemmes ved lov af Folketinget.
  • Fordi lærernes arbejdstid skal registreres med samme faste og korte interval, som de andre statsansattes.
  • Fordi lærerne skal have kompensation for overtid og store udsving i arbejdstiden lige som alle andre. 

En aftale kan tilpasses – loven skal følges

Når Frie Skolers Lærerforening ønsker en aftale i stedet for en lov, handler det ikke kun om ord og principper. Kravet har praktisk betydning.

På en række andre statslige områder, hvor de bruger tjenestemændenes arbejdstidsaftale, har parterne aftalt en række ændringer og tilføjelser, så reglerne passer bedre til netop deres arbejde.

Sygeplejerskerne, for eksempel, har nogle varslingsbestemmelser og regler om tjenesteplaner, fordi de visse steder skal dække døgnets 24 timer.

Men som lærere har vi ikke den mulighed, fordi vi ikke har en aftale, vi kan justere. Vi har en lov.

Og muligheden for at tilpasse reglerne til virkeligheden er et ekstra argument for, at lov 409 skal erstattes af en aftale, siger Uffe Rostrup: 
»Når vi får en aftale, kan vi sammen med arbejdsgiverne indgå aftaler, som giver mening. Og det bliver samtidig en aftale, som begge parter tager ansvar for. Derfor er aftalen så vigtig«.

deltag i debatten