Knast nummer 1: Her står kampen om lønnen

For Frie Skolers Lærerforening er to spørgsmål afgørende ved dette års overenskomstforhandlinger på det statslige område: lønnen og arbejdstidsaftalen, og på ingen af de to områder er parterne kommet frem til noget, som bare minder om enighed. Uffe Rostrup forklarer her, hvad det er, der skiller på lønnen.  

Private lønninger sætter barren
Lønmodtagerne på det private arbejdsmarked forhandlede sig før jul til lønstigninger på omkring 8,2 procent over en treårig periode. Stigningerne skyldes blandt andet, at dansk økonomi i øjeblikket udvikler sig godt: Vi er kommet ud af krisen, der er vækst og optimisme, og det giver baggrund for private lønstigninger.

Lønmodtagerne i den offentlige sektor kræver stigninger på et tilsvarende niveau, altså omkring  8,2 procent over tre år. Men arbejdsgiverne i Finansministeriet tilbyder 6,7 procent. Forskellen på 1,5 procent begundes dels med nogle teknikaliteter, dels med, at Finansministeriet mener, at de offentligt ansatte skylder staten penge. De fik høje lønstigninger i 2008, og det lønspring er aldrig blevet justeret, mener Finansministeriet.  

Men argumentet holder ikke, siger Uffe Rostrup.

»Hvis vi sammenligner lønstigningerne i det private og det offentlige, følges de fint ad. Ved de seneste tre overenskomstforhandlinger har vi holdt igen, så vi har betalt, hvad vi måtte skylde, og det ses også tydeligt af kurverne over lønudviklingen«, siger han.

Lønløftet er reelt på 4,6 procent
Uffe Rostrup peger samtidig på et forhold, som gør Finansministeriets tilbud ekstra uspiseligt for lærerne på de frie skoler. Mens de privatansattes løn stiger med minimum 8,2 procent, er 2,1 procent af det, som Moderniseringsstyrelsen tilbyder de offentligt ansatte, til lokal forhandling. Så i de 6,7 procent ligger der 2,1 procent, som ikke er garanteret. Det er altså fugle på taget, mener Uffe Rostrup.

»Reelt tilbyder de os en lønstigning på 4,6 procent. Det er det eneste, vi er sikre på. De 2,1 procent er ikke sikre. Det er lønkroner, vi skal forhandle os til lokalt, og den slags løfter har vi ikke særlig gode erfaringer med«, siger Uffe Rostrup.

Moderniseringsstyrelsen og Sophie Løhde lover altså lønstigninger på 4,6 procent. Mod de privatansattes 8,2. Omregnet til lærerløn er det et spørgsmål, om din løn skal stige med 32.000 kr., eller om du skal have 18.000 kr. og ret til lokalt at forhandle om 8000 kr.  

Reguleringsordningen styrer
Bag det rene lønspørgsmål ligger et mere principielt spørgsmål om, hvordan de offentligt ansattes lønninger må og skal udvikle sig.

I mange år  har det været god latin, at de offentlige lønninger skal følge lønningerne i det private, men den offentlige sektor må ikke være lønførende, og lønudviklingen i det offentlige må ikke overstige lønudviklingen i det private.

Den præmis har lønmodtagerne købt ved de seneste forhandlinger.

I praksis styres lønparallelliteten gennem reguleringsordningen og privatlønsværnet.

Reguleringsordningen sikrer, at hvis de private lønninger stiger mere end de offentlige, efterreguleres de offentligt ansatte løn med 80 procent af forskellen.

Hvis den private løn stiger med 4 procent og de offentliges løn med 3, er der en forskel på 1 procent i de privates favør, og så reguleres de offentligt ansattes løn op med 0,8 procent, så de i alt får 3,8 procent.

Hvis de offentligt ansattes løn vokser hurtigere end de privatansattes, skal de offentligt ansattes løn nedjusteres med 100 procent af forskellen. Altså: Hvis de offentligt ansattes løn stiger med 4 procent og de privatansattes med 3, er det en forskel på en procent i de offentliges favør. De offentligt ansattes løn skal derfor nedreguleres med 1 procent, så lønnen stiger med 3 procent og ikke 4 procent.

Den ordning er ifølge Uffe Rostrup ikke rimelig:

»Vi vil af med den, for på den måde kan vi ikke holde trit med lønudviklingen i det private«.

Reguleringsordningen snyder
Ifølge Uffe Rostrup er parterne dog uenige om reguleringsordningen. Moderniseringsstyrelsen mener, at ordningen fortsat skal være skæv, så den regulerer 80 op og 100 procent ned. Samtidig vil Moderniseringsstyrelsen suspendere ordningen i 2020, så de offentligt ansatte det år ikke nyder godt af de privates lønstigninger.

Lønmodtagerne mener, at ordningen skal være lige, så den regulerer op med 80 og ned med 80.

Samtidig peger Uffe Rostrup på, at ordningen i sig selv er skæv:

»Lønningerne i den offentlige sektor ligger lavere end lønnen i den private sektor. Det betyder, at en procentvis stigning hos os er mindre værd end en procent i det private. Alene af den grund vil lønningerne i det private hele tiden løbe fra vores. Det er ikke i orden. Vi må have en ordning, som sikrer en parallel lønudvikling – ellers river vi samfundet helt skævt«, siger han.