Forhandlingerne er brudt sammen
Kære alle sammen
Så er overenskomstforhandlinger desværre brudt sammen, og vi er kommet et skridt nærmere mod en konflikt på hele det offentlige arbejdsmarked.
Som jeg flere gange har skrevet, så har der været tre store knaster ved disse forhandlinger: Lønstigninger og den såkaldte reguleringsordning, retten til betalt frokostpause og lærernes arbejdstid.
Der har været forhandlet i de sidste seks døgn, men reelt har forhandlingerne ikke flyttet sig på disse punkter overhovedet. Og her til eftermiddag måtte vi så konstatere, at der ikke var reel vilje til at løse udfordringerne for alle de statsansatte – altså lønudfordringen og forholdene omkring den betalte frokostpause.
Det er ganske enkelt uforståeligt, at det ikke har været muligt at lande en ordentlig lønaftale. Sidste år forhandlede de private arbejdsgivere sig til rette med deres fagforeninger om lønstigninger på ikke under otte procent over de kommende tre år. På det offentlige område har vi udvist løntilbageholdenhed ved de seneste tre overenskomstforhandlinger, men det er tilsyneladende ikke nok for vores arbejdsgivermodpart.
Vi er blevet mødt af et uanstændigt tilbud om minimale lønstigninger, som end ikke matcher reallønsudviklingen i Danmark. Og det går ganske enkelt ikke. Offentligt ansatte er ikke en udgift! Vi bidrager også til væksten i samfundet, og vi skal derfor også have del i opsvinget.
Samtidig har Moderniseringsstyrelsens holdning om, at det er en medarbejdergode, hvis man har betalt frokost på sin arbejdsplads, ikke kunnet forhandles. Og det bør derfor fremover klart fremgå af overenskomsten, at ligesom det har været praksis og kutyme i staten i mange, mange år, så er betalt frokost en del af overenskomsten.
Så lige nu er situationen sådan, at hvis ikke Sophie Løhde og hendes styrelse ændrer holdning og accepterer, at de offentligt ansatte også skal have del i det danske opsving, så risikerer hun en storkonflikt på hele det offentlige arbejdsmarked med 750.000 ansatte.
Skulle det blive sådan, at vi skal i strejke for det her, så giver det faktisk god mening. Vi er ikke alene – det vil blive en konflikt sammen med alle de andre offentligt ansatte, og det bliver en konflikt, som under det hele vil have karakter af, at vi fortsat skal have en dansk model på det danske arbejdsmarked, som er båret af fornuftige aftaler og ikke politiske diktater.
Men der er stadig tid at løbe på. Vi kan håbe på, at der optages reelle forhandlinger igen inden på onsdag, hvor tidsfristen for at indgå en ny overenskomst formelt udløber. Selvom det ikke lykkes inden onsdag, så er der fortsat mindst en måned mere at forhandle i, da en eventuel konflikt skal varsles fire uger, før den træder i kraft – det vil fortsat være klart det bedste for os alle sammen.
Skulle det værste ske, så vi bliver nødt til at varsle en konflikt, vil mellem 10 og 15 % af medlemmerne blive udtaget til strejke – og altså ikke os alle sammen. Det er det antal, der skal til, for at lave en frigørende konflikt.
I Frie Skolers Lærerforening har vi i nogen tid forberedt os på, at vi kunne komme i denne situation. Nu vil vi intensivere vores forberedelser, og dette nyhedsbrev er første skud i rækken af forberedelser, som også inden så længe vil komme til at indbefatte tillidsrepræsentanterne.