»Min vigtigste opgave er at skaffe de bedst mulige arbejdsforhold for mine kolleger«

Hvad brænder du for som tillidsvalgt?

Det allervigtigste er, at man er med til at skabe gode løn- og arbejdsforhold på skolen. Jeg brænder for en god lokalaftale, som passer til vores skole. Jeg har været med til mange forhandlinger gennem tiden, og hvert år er det en ret stor udfordring. Aftalerne, og den måde vi laver dem på, forandrer sig også. Det er spæn­dende at være med til at sikre gode arbejdsforhold på sko­len – forme skolen i det hele taget. Da jeg startede, var vi ét spor og samlæste klasser og cirka 100 elever. Nu er vi næ­sten to spor på alle klassetrin og knap 400 elever. Det er en meget stor udvikling, jeg har været med til, i de 30 år jeg har været ansat på skolen. Ikke alle kolleger var lige begej­strede for bestyrelsens beslutning om at udvide skolen, så det har været et stort arbejde at finde fælles fodslag i lærer­gruppen og få alle med på, at ”det er det her, vi skal nu”.

Hvad betyder opbakning fra kollegerne?

Det betyder, at man har et stærkere mandat, når man går ind til ledelsen. Nogle gange er man ikke enige i lærerkol­legiet, og det er en kæmpe udfordring og et stort dilemma som tillidsrepræsentant. Der kan være mange grunde til uenighed. Hvis man har haft det godt på den gamle, lille skole, så kan det være svært at vænne sig til at skulle være på en stor skole og gå i en anden retning end tidligere. Der har måske været kolleger, som har været nervøse for sko­lens dna og værdier. Det kan være svært, når der sker for­andringer, så der har været mange snakke og mange mø­der.

Klubmøder kan man altid ønske sig bedre opbakning til. Det er ikke altid, medlemmerne prioriterer det. Jeg tror ikke, det er uvilje, men et udtryk for, at folk har travlt. Må­ske er der også nogle, som tænker, at det ikke er nødvendigt, og at tillidsrepræsentanten og suppleanten klarer det fint.

Hvordan løser du dilemmaerne?

Med meget dialog. Det er vigtigt, at ledelsen forstår, hvad det er for nogle mekanismer, som gør, at lærergruppen må­ske ikke lige hopper med på vognen og tænker, at det er en blændende ide. Det er noget med at give rum til at få snak­ket om tingene, så det ikke bare bliver hevet ned over hove­det på folk. Nogle gange kan det være svært at give slip på det vante og det kendte, og i de situationer bliver vi nødt til at få det bedst mulige ud af de beslutninger og de vilkår, der nu er. Men det er ikke altid nemt. Som tillidsrepræsen­tant kan det være svært at stå i, hvis der er en del, som ikke synes, det er en god idé, ledelsen og bestyrel­sen har fået. Jeg har i perioder lagt øre til me­get brok, og at folk var sure. Så må man stille og roligt finde de gode løsninger sammen.

Som tillidsrepræsentant er man på mange måder bindeled mellem ledelsen og medarbej­dere. Det kræver, at man er empatisk og dia­logsøgende, og at man er god til at lytte og også til at prøve at forstå, men også, at man er god til at sige tingene til sin leder på en or­dentlig og konstruktiv måde.

Hvornår kan det været svært at være tillidsrepræsentant?

Jeg oplever nogle gange, at kolleger kommer med noget, men at de så ikke har lyst til at snakke med lederen om det. Jeg kan sidde inde med en viden, som fylder noget, men som jeg ikke kan gøre noget ved, fordi kollegaen ikke ønsker, at vi skal tale med ledelsen om det. Det kan komme til at ligge i mit baghoved og fylde en del. Nogle gange handler det bare om en misforståelse, som skal tales igennem. Dialogen er enorm vigtig, og det prøver jeg at fortælle medlemmet.

Hvad gør du, når du går alene med noget, som påvirker dig personligt?

Indimellem har jeg brugt min kredsformand. Jeg har også brugt konsulenterne på sekreta­riatet, hvis det virkelig er noget, der har fyldt. Med årene er jeg blevet bedre til at smide det ud af hovedet og ikke lade det ligge og fylde, når medlemmer er kommet med noget, som jeg ikke kan eller må gå videre med. Jeg er blevet bedre til at lade det være. Og det er en måde at være i det på.

Hvor længe har du været tillidsvalgt?

Jeg blev valgt i 2002. Sammenlagt har jeg nok været tillidsrepræsentant i 14-15 år. På et tids­punkt var der forskellige udfordringer, som gjorde, at jeg tog en pause. Jeg havde en skole­leder, som så rødt, når han hørte ordet tillidsre­præsentant. Derfor havde vi også cirka halvan­det år uden tillidsrepræsentant på skolen, fordi ingen ønskede at være det under den skolele­der.

Hvordan oplevede du perioden uden TR?

Det var ikke nogen rar periode. Man havde in­gen at gå til. Man havde sekretariatet. Det var utrygt, og det blev tydeligt, hvad det betyder at have en tillidsrepræsentant, man kan gå til, hvis man har brug for at vende stort og småt i sin hverdag.

Hvad ser du som din vigtigste opgave?

At skaffe de bedst mulige arbejdsforhold for mine kolleger. Så vi trives, og så vi kan lave den bedst mulige undervisning for eleverne. Selvfølgelig også ordentlige lønforhold. Det er vigtigt. Det med at forhandle lønnen er en ret stor opgave for tillidsrepræsentanter på vores skoler. Det er et stort ansvar, der er lagt over på tillidsrepræsentanten. Det er krævende, især hvis man har en skoleleder, som ikke for­står hele løndannelsen. Heldigvis har jeg lige nu en ledelse og bestyrelse, som er med på det, og vi bruger lønsammenligneren fra Frie Skolers Lærerforening.

Hvad bliver du motiveret af som tillids­repræsentant?

At være med til at forme skolen og lave lokal­aftaler. Det er spændende at være med til an­sættelsessamtalerne, bestyrelsesmøderne – generelt at have fingeren på pulsen og blive inddraget, når der sker større ting på skolen. Man er med inde og få viden og indsigt, som mange af mine kolleger ikke har. Jeg kan godt lide kombinationen af undervisning og fagligt arbejde.

Hvad har du opnået, som du har været særligt glad for?

Jeg er meget glad for, at jeg på vores skole har været med til at sørge for, at vores løn er på ni­veau med lønnen i folkeskolen. Det er des­værre ikke en selvfølge på alle frie grundsko­ler. Derudover har vi i år fået forhandlet hjem, at vi hver især har 40 timer, som vi kan bruge til faglig fordybelse og til at dygtiggøre os. Det kan være en faglig bog, man gerne vil læse og arbejde med, det kan være, at man gerne vil på keramikkursus som billedkunstlærer eller lære at spille et nyt instrument som musiklærer.

En forhandling er jo altid ”vi giver lidt, og vi tager lidt”. Der er lidt køb og salg over det. Inden man skriver under, må man altid spørge sig selv som tillidsrepræsentant, om man kan stå inde for den.

Hvilke tre råd vil du give nye tillidsrepræsentanter?

Det er alfa og omega, at man har et godt sam­arbejde med sin leder. Mange ting kan virkelig ordnes, hvis man respekterer hinandens ka­sketter – tillidsrepræsentanten og ledelsesret­ten.

Gør dig tilgængelig som tillidsrepræsen­tant. Lad kollegerne vide, at du gerne vil bru­ge tid på dem. Jeg oplever indimellem, at kol­leger siger: ”Jeg vil ikke ulejlige eller bruge din tid”. Sådan oplever jeg det ikke. Hvis kolle­ger vil snakke, så er det aldrig ubelejligt. Tværtimod. Jeg vil gerne bruges. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man gerne vil snak­ke og gerne vil hjælpe.

Opret et netværk med tillidsrepræsentan­ter fra skoler, der ligner din egen. Find en lille håndfuld, hvor I kan sparre, og hvor I kender hinanden lidt. Der kan være god hjælp at hen­te, og det kan være lettere end at skrive til kredsformanden.