De største barrierer for medlemsorganisering – og hvordan du kommer over dem
Hvorfor er alle lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler ikke organiseret i Frie Skolers Lærerforening? Og hvorfor er det svært at få alle med uden på de frie skoler?
Hvem er bedre at spørge end tillidsrepræsentanter som kæmper mest med medlemsorganiseringen på de frie skoler?
Det er netop hvad vi har gjort, og gennem samtaler med 16 tillidsrepræsentanter har vi identificeret, hvilke indvendinger tillidsrepræsentanterne oftest møder, når de forsøger at organisere kolleger, som ikke er medlemmer. Og vi har også uddraget, hvilket svar du som tillidsrepræsentant kan komme med, når du møder de samme indvendinger.
De otte typiske indvendinger
Samtalerne med de 16 tillidsrepræsentanter viser, at prisen for medlemskabet er den største barriere for at få de sidste med. Knap halvdelen af tillidsrepræsentanterne peger på kontingentet som den største selvstændige udfordring.
Nogle fortæller om kolleger, der har svært ved at finde knap 600 kr. i det månedlige budget. Andre fortæller om nogle kolleger, som ikke mener, at prisen står mål med det, de forventer at få ud af medlemskabet.
Men prisen er langt fra alene om at afholde lærere på de frie skoler fra at melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening. De 16 tillidsrepræsentanter peger på flere andre barrierer for at organisere deres kolleger, og vi har samlet en liste med de syv barrierer, der sammen med prisen udgør de typiske indvending, du kan møde i din egen organiseringsindsats.
- Prisen er for høj
- Deltidsansættelse
- Gæld fra konflikten i 2013
- Anden faglig identitet end lærer
- Tradition for anden forening på skolen
- Leder er negativ overfor fagforeninger
- Man får de samme fordele uden medlemskab
- Det går jo fint uden fagforening
Sådan kan du svare på de otte indvendinger
Som tillidsrepræsentant på en fri skole møder du måske også en eller flere af indvendingerne på listen i din egen organiseringsindsat, og vi har derfor samlet otte svar, du kan lade dig inspirere af. Svarene har vi blandt andet formuleret med udgangspunkt i samtalerne med de 16 tillidsrepræsentant.
Indvending #1: Prisen er for høj
Sådan kan du svare:
Kontingentet er ikke specielt højt, hvis man sammenligner det med det, man bør sammenligne det med: prisen i andre overenskomstbærende fagforeninger.
Frie Skolers Lærerforening kontingent ligger på 590 kr. per måned for et fuldtidsmedlem, og der har det ligget i flere år. Sammenlignet med andre fagforeninger (Danmarks Lærerforening, Uddannelsesforbundet, BUPL og andre tilsvarende) er kontingentet fornuftigt. Desuden må man ikke glemme, at kontingentet giver et skattefradrag på 7.000 kroner.
Så hvis man ønsker en fagforening, som forhandler overenskomst og sikrer løn, arbejdstidsaftaler, arbejdsvilkår, som har indflydelse på det lokale arbejdsmiljø, den lokale lønudvikling, og som sikrer veluddannede tillidsrepræsentanter, der kan være et talerør for og en lokal hjælp for medlemmerne, så er det prisen.
Hvis man sammenligner med ikke-fagforeninger (som krifa, Det Faglige Hus eller tilsvarende) er kontingent højt. Men det er også at sammenligne pærer med bananer. De foreninger kan ikke det, som fagforeningerne kan, og de kan ikke hjælpe medlemmerne på de frie skoler med noget af betydning.
Hvis man som lærer står i en af de gule foreninger, nyder man godt af de vilkår, som fagforeningerne skaffer, og som ens kolleger betaler for.
Indvending #2: Deltidsansættelse
Flere tillidsrepræsentanter nævner, at de har mange deltidsansatte, og at det er dem, som bruger prisen som argument for ikke at melde sig ind.
Sådan kan du svare:
Deltidsansatte kan opleve kontingentet som relativt højt.
Foreningen har to kontingentsatser: én for medlemmer med 51 procents ansættelse eller mere og én for medlemmer på 50 procent eller mindre. Hvis man er ansat på for eksempel 80 procent, vil kontingentet virke relativt højt, da lønnen er lavere. Det er der ikke umiddelbart nogen løsning for.
Og som tillidsrepræsentant kan du ikke gøre andet end at forsøge at forklare medlemmet, at medlemskabet stadig er pengene værd. Set fra foreningens side er det ikke mindre ressourcekrævende med medlemmer, som er ansat på 70 procent end medlemmer, der er ansat på 100.
Indvending #3: Gæld fra konflikten
Prisen har en særlig betydning for de medlemmer, som meldte sig ud i forbindelse med 2013-konflikten. De fylder en del på nogle lærerværelser, og da de har gæld til foreningen, er de svære at organisere, fordi det koster dem op til flere tusinde kroner at få lov til at vende tilbage som medlemmer.
Sådan kan du svare:
Lærere, som meldte sig ud efter konflikten i 2013, modtog økonomisk hjælp under konflikten, men ville ikke hjælpe med til med at genopbygge strejkekassen og dermed sikre, at andre medlemmer kan få konflikthjælp, hvis det bliver aktuelt. Derfor kan de ikke blive medlemmer, før de har betalt deres gæld til foreningen. Hovedbestyrelsen har flere gange bekræftet den beslutning.
Alligevel er der hvert år flere af de tidligere medlemmer, som melder sig ind og betaler deres kontingent. Mange af dem får en tilbagebetalingsordning på den gamle gæld. Det er sekretariatet, som kan give og oprette tilbagebetalingsordningen.
Så 2013'erne er ikke umulige at organisere. De har været medlemmer, og derfor vil de normalt også være modtagelige for argumentet om, at man bør være det, og de vil ofte have lyst til at være en del af fællesskabet.
Indvending #4: Anden faglig identitet end lærer
Flere af tillidsrepræsentanterne, vi har talt med, nævner, at de har kolleger, som ikke opfatter sig som lærere. Det er musikere, gymnaster, fodboldspiller eller andre specialister, der underviser, men som har deres identitet som fodboldspillere, musikere osv.
Nogle af specialisterne er organiseret i Dansk Musikerforbund, men arbejder på vores overenskomst, og tillidsrepræsentanterne fortæller, at det er svært at organisere dem i Frie Skolers Lærerforening, fordi de oplever, at de skal give afkald på det, som de brænder for: deres speciale. Det gælder især på skoler med en klar profil – for eksempel idræts-, musik- eller teaterskoler.
Sådan kan du svare:
Hvis kolleger med en anden identitet arbejder deltid, kan det her være en rigtig svær hurdle at forcerer. Men hvis de er fuldtidsansat som lærere, bør du slå på, at så er de lærere, og så nyder de godt af de løn-, arbejds- og ansættelsesforhold, som Frie Skolers Lærerforening har sikret dem, og det er derfor der, de skal være medlem.
Nogle af dem – for eksempel musikerne – vil sige, at de har brug for den service, de får fra deres professionsforening (for eksempel Dansk Musikerforbund). Det kan for eksempel være en billig forsikring på instrumenter, og den indvending er reel. Men det er den samme problemstilling, alle fritidsmusikere står i. Og man bør være organiseret på det område, hvor man har sin hovedbeskæftigelse.
De andre udgifter er et vilkår, man har, når man har flere sidebeskæftigelser eller bierhverv.
Indvending #5: Tradition for anden forening på skolen
En del af tillidsrepræsentanterne nævner, at der på deres skole er en tradition for at lærerne er organiseret i for eksempel Krifa. Det er især tillidsrepræsentanter på kristne grundskoler, som nævner den problematik.
Sådan kan du svare
Som tidligere nævnt bør du slå et slag for, at de flytter over i Frie Skolers Lærerforening. Det er os, som sikrer dem deres vilkår, og det er os og kun os, der kan hjælpe dem, hvis de kommer i klemme. De andre foreninger kender ikke overenskomsten, og de har ingen adgang til at fortolke eller rejse sager om den.
Hvis man ikke står i den rigtige fagforening, nyder man godt af de forhold, som Frie Skolers Lærerforening sikrer, men man lader sine kolleger betale gildet.
Indvending #6: Lederen er negativt indstiller overfor fagforeninger
Sådan kan du svare:
Det kan være svært at være (og blive) medlem på en skole, hvis skolelederen er meget negativt indstillet over for fagforeninger. Men vi har foreningsret i Danmark, og hvis skolelederen aktivt modarbejder eller forfølger medlemmer, kan det udløse en sag om organisationsfjendtlig handling eller om diskrimination. Og bemærk: Skolelederen får ikke at vide, hvem der er medlemmer.
Men, og det er jo så særlig vigtigt for dig som tillidsrepræsentant: Hvis kollegerne frygter skolens leder, er det ekstra vigtigt, at du er påpasselig, så det ikke bliver afsløret, hvem der er medlemmer, og hvem der ikke er det.
Indvending #7: Man får de samme fordele uden medlemskab
Flere af de 16 tillidsrepræsentanter vi har snakket med fortæller om kolleger, som mener, at tillidsrepræsentanten er alle lærernes tillidsrepræsentant, og at der derfor ikke er grund til at være medlem – man får jo den samme hjælp, hvis man ikke er det, tænker de.
Sådan kan du svare:
Som tillidsrepræsentant vælges du af alle lærere og børnehaveklasseledere, og de lokale aftaler, som du indgår med ledelsen, kommer også ikke-medlemmerne til gode. I den forstand er du alle lærernes tillidsrepræsentant. Men som tillidsrepræsentant bør du ikke bruge tid og kræfter på at rådgive, hjælpe og støtte ikke-medlemmer. Den del af dit arbejde er eksklusiv for medlemmerne. Det er det, de betaler for. Det er ikke fair over for dine medlemmer, at du bruger krudt på uorganiserede eller dem, der står i andre foreninger.
Indvending #8: Det går jo fint uden fagforening
Endelig fortæller de 16 tillidsrepræsentanter selvfølgelig også om kolleger, som giver udtryk for, at de har det fint uden at være medlemmer – de kan ikke se nogen grund til at melde sig ind.
Sådan kan du svare:
Hvis de har det fint i øjeblikket, skyldes det, at Frie Skolers Lærerforening og resten af fagbevægelsen har sikret dem gode vilkår, og det arbejde og de resultater kræver, at der er nogen, som betaler for det. Det gør medlemmerne.
For det andet: Det er ikke sikkert, at de lige nu oplever, at de har behov for at være medlem. Men man kan ikke bare melde sig ind, den dag behovet opstår. Og det sker. Hvert år får to procent af foreningens medlemmer hjælp i forbindelse med opsigelse, ulykke og sygdom – sager, som er kritisk vigtige for deres job, og som de umuligt kan løfte selv. Derudover er der al den ikke-kritiske men vigtige hjælp de får – barselsplaner, opgørelse af ferie, pensionsberegning, tjek af lønsedler mv. Plus den hjælp, som ikke er til den enkelte lærer men til medlemmerne generelt i for eksempel samarbejdssager, arbejdsmiljøindsatser mv.