»At tilgodese alle medlemmer kan være en dans på glasskår«

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?

Jeg aldrig haft en tillidsrepræsentant i maven. Tværtimod. I de før­ste 32 år jeg har været ansat her på N. Zahles Seminarieskole, har alle vores tillidsrepræsentanter været nogle meget mere diplomati­ske typer end mig. Jeg er ikke konfrontatorisk, men jeg har svært ved at være politiker og pakke tingene ind. Det har de andre været bedre til. Efterhånden har jeg lært at være lidt mere diplomatisk. Jeg er ikke grov eller brutal, men jeg siger tingene lige ud. Jeg ople­vede en gang til lønforhandlinger, at tillidsrepræsentant-supplean­ten sagde: ”Nu synes jeg, der er lidt flere æbler i jeres kurv end i vo­res”. Og så trækker alle jo lidt på smilebåndet. Sådan havde jeg nok aldrig sagt det. Derfor havde jeg heller aldrig set mig selv som et tillidsrepræsentant-emne

Da vi for fire år siden stod uden tillidsrepræsentant, forsøgte jeg at lokke nogle af de unge til det. Jeg var 58 år og havde været her i 32 år, så jeg syntes, der skulle yngre kræfter til. Men da ingen meldte sig, tænkte jeg: Så stiller jeg selv op. Vi kan jo ikke køre uden tillidsrepræsentant.

Hvordan følte du dig klædt på i begyndelsen?

Man får jo en kanongod uddannelse. Og den sparring man får med sekretariatet, er tiptop. For søren, hvor er de dygtige. Når man så gider forberede sig og bliver klædt godt på, så føler man sig på sik­ker grund og tør bedre gå til biddet. God for­beredelse er jo tit en forudsætning for, at tin­gene lykkes. Sådan er det jo også som lærer.

Hvad brænder du for som tillidsrepræ­sentant?

Løn og arbejdsvilkår – arbejdsmiljø generelt. Det ene er ikke vigtigere end det andet. På begge områder har vi fået bedre og bedre vil­kår. Men lønnen har været et issue i en række år og er det stadig. Vi ligger bagud, og det bli­ver tydeligt, når vi får nye kolleger fra folke­skolen. De går et par tusinde kroner ned i løn.

Jeg brænder også for et tillidsfuldt sam­arbejde med ledelsen uden at være i lommen på dem. At kunne gå til hinanden og finde ud af tingene sammen, blive enige om tinge­ne, så ingen har en fornemmelsen af at have tabt en kamp. Til hverdag er der også skår, som skal klinkes. Det er ikke kun til for­handlingerne.

Hvad ser du som din vigtigste opgave?

At have medlemmernes opbakning og tillid. Uden den står man ikke så godt.

Men at tilgodese alle medlemmer kan være en dans på glasskår. Ledelsen taler med en stemme. Bestyrelsen taler med en stemme. Men kollegerne – medlemmerne – kan have otte forskellige stemmer. Og at samle, lytte og gøre alle tilfredse er en vigtig men svær opga­ve. Et godt samarbejde med arbejdsmiljøre­præsentanten er også vigtigt.

Hvad motiverer dig som tillidsrepræ­sentant?

Anerkendelse. Når nogen sætter pris på et stykke arbejde, man har gjort godt. Det kan både være kolleger, ledelsen eller konsulenter­ne. Når noget bliver landet godt. Det er moti­verende. Sådan er det jo også at være lærer. Når forældre og elever synes, man gør det godt, så kan man jo gå på vandet.

Hvilke store dilemmaer har du stået i?

Når medarbejdere synes, jeg skulle have ryk­ket hurtigere på en sag. Det pres, der kan være fra medlemmer. Der kan det være svært at have is i maven, hvis nogen synes, ting går for langsomt.

Men det kan også være ved afskedigelser af kolleger, hvor det kan være svært. Især hvis man godt kan se, at fyringen af kollega­en måske er berettiget. Der kan jo være grunde, hvor man inde i sig selv tænker, at der ikke er så meget at sige til det, men der­for kæmper jeg stadig medlemmets sag og sørger for, at det foregår på en ordentlig måde.

Er det anderledes at være tillidsrepræ­sentant på en fri skole?

Ja, det tror jeg. Måske ikke i forhold til mindre private virksomheder. Men ja, i forhold til kommunale skoler. Vi spiller en meget større rolle. Der er kort vej til beslutningerne, og vi skal lave lokalaftaler.

Selvom vi får mange værktøjer og hjælp til fair og reel forhandling fra Frie Skolers Lærer­forening, så kan det være svært at flytte noget på lønnen.

Har du opnået noget, som du har væ­ret særlig glad for eller særlig stolt af?

Lokallønnen – den har jeg saftsuseme fået løftet i år. Jeg giver ikke op efter et, to eller tre år. Jeg kommer igen med mine argumen­ter for, hvorfor vi skal have mere i lokalløn.

Og så har jeg fået hele vores lokalaftale struktureret, så den er nemmere at finde rundt i. Det har jeg brugt mange timer på, men det har jeg også fået ros for fra både le­delse og medarbejdere. Nu er den nemmere at slå op i.

Jeg er også meget tilfreds med, at jeg har været med til at løse en meget svær situation, skolen har været i i to år. Det blev ikke nem­mere af, at dygtige kolleger med mange års er­faring søgte væk og smækkede med døren un­dervejs. Det hjalp mig, at jeg havde og har et fantastisk godt samarbejde med arbejdsmiljø­repræsentanten.

Hvordan hverver du medlemmer?

Jeg forsøger hele tiden at hive fat i nogle af ik­ke-medlemmerne. Jeg giver en kop kaffe. Skal vi ikke have en snak om klubben? Jeg underla­der ikke at fortælle, hvad de får for pengene. Vi har ingen konflikter lige nu, vi får et fag­blad, Frie Skolers Lærerforening står til rådig­hed 24/7, og de stiller to mand høj i Køben­havn, hvis vi har alvorlige problemer. Ik­ke-medlemmerne får med jævne mellemrum en påmindelse fra mig.

Jeg gør også meget ud af at understrege foreningens betydning for tillidsrepræsen­tanterne. Og dermed også med medlemmer­ne. For mange medlemmer er fagforeningen meget langt væk og måske ikke så vigtig. Især for de yngre. Jeg fortæller ofte, at det ikke kun er vigtigt – det er også nyttigt at være medlem.

Er der noget, du har fortrudt?

Jeg er et par gange kommet til at sige noget, hvor jeg måske var enig med ledelsen, men hvor der ikke var behov for, at jeg luftede den holdning. Det kan jo få tilliden til mig fra et medlem til at vakle.

Medlemmerne må ikke være i tvivl om, om det er Claus-kollega, der udtaler sig, eller om det er Claus-tillidsrepræsentant.

Jeg har lært at skille privat-Claus og Claus-til­lidsrepræsentant ad. Det er med at holde sine holdninger for sig selv, hvis de ikke er så ”TR-agtige.” Det er ikke altid tillidsrepræsen­tant-rollen flugter helt med ens egne personli­ge holdninger, men så skal man holde sine egne holdninger for sig selv.