Se her, hvordan du får hjælp til lønforhandlingerne

Ansvaret for lønforhandlingerne ligger på dine skuldre. Men du er ikke alene. Se her, hvordan vi kan hjælpe dig.

D 25. oktober 2021

Lønsammenligneren
Hvor meget tjener I i forhold til folkeskolelærerne i kommunen? 

Argumentarket
Vi har samlet de bedste argumenter, du kan bruge, når du tale din og kollegernes sag i forhandlingslokalet.

Lønkontakten
Hvis du har brug for hjælp med lønsammenligning, lønforhandlinger eller andet, kan du skrive til loen@fsl.dk, så svarer en af vores løneksperter dig. Hvis du har brug for hjælp midt i en forhandling, kan du ringe til en af vores lønkonsulenter. Men lav en aftale med os på forhånd, så vi ved, hvornår og hvordan vi kan hjælpe dig over telefonen - også uden for normal telefontid.

Nøgletalsværktøjet
Nøgletalsværktøjet giver dig indsigt i skolens økonomi. Hvordan bruger din skole pengene? Hvor stor en del af indtægterne går til lærerlønninger? Når du forstår skolens økonomi, er det lettere for dig at forhandle løn til lærerne. 

Præsentation til FSL-klubben
På fsl.dk finder du en præsentation, du kan bruge, når du skal holde møde i FSL-klubben op til en lokal lønforhandling. Formålet med præsentationen er, at det skal styrke den næste lønforhandling på din skole.

Lønlandkortet
fairlærerløn.dk kan du finde de frie skoler, som betaler fair lærerløn, og de skoler, som har en aftale, der vil bringe dem på niveau med folkeskolen. Lærere, som søger job på de frie skoler, kan her læse om lønvilkårene her på den skole, de søger job på. Sørg for, at din skole kommer med på kortet, hvis I har en aftale om fair lærerløn. Skriv til loen@fsl.dk.

deltag i debatten