På Sundeved Efterskole er lønnen højere end i de lokale folkeskoler

Pokerfjæs eller skalkeskjul er der ikke noget af, når tillidsrepræsentant Rasmus Sort forhandler løn på vegne af sine kolleger på Sundeved Efterskole.

Han har nemlig en helt klar strategi om at være retfærdig – ikke forlange hverken for lidt eller for meget.

Og indtil nu har det været en god strategi, for lærerlønnen på efterskolen ligger omkring 500-1000 kroner højere end den gennemsnitlige løn på områdets folkeskoler hver måned.

»Jeg beder ikke om mere, end hvad jeg synes er retfærdigt. Jeg kommer ikke med noget, der er urealistisk. Og jeg forventer det samme af min leder. Han underbyder heller ikke bare for at underbyde, og det har vi forventningsafstemt med hinanden på forhånd, så der er ikke noget skalkeskjul«, siger Rasmus Sort.

Og faktisk fylder lønnen ikke så meget for hverken lærerne eller tillidsrepræsentanten – kun i perioden op til lønforhandlingen, hvor der ligger et stort talarbejde og forberedelse for tillidsrepræsentanten. Til hverdag er løn ikke et samtaleemne.

»Det er ikke sådan, at det er en kæmpe ting for os at ligge der lønmæssigt. Det er mere snakken om, hvad løn er, og hvordan lønnen honorerer godt arbejde. Jeg har ikke ild i maven for høj løn«, siger han og tilføjer:

»Jeg er motiveret af at være med til at lave god skole. At have et godt sted at arbejde og at have indflydelse på de vilkår, jeg og mine kolleger arbejder under. Og det er et virkelig interessant arbejde. Skolen udvikler sig, og så er det spændende at være med til at forme skolen, og hvilken vej vi skal gå«, siger Rasmus Sort.

Et skulderklap

Rasmus Sort vil ikke tage hele æren for, at Sundeved Efterskole kan bryste sig af at have gode lønforhold. Han overtog et godt forarbejde fra den tidligere tillidsrepræsentant, som han siger, og så har ledelsen og bestyrelsen på efterskolen været enige om at prioritere lærerlønnen.

Derfor har ledelsen og bestyrelsen også underskrevet en lønpolitik, som tidligere sigtede efter et være på niveau med områdets folkeskoler.

Nu er formålet revideret, så målet er at ligge over folkeskolerne i de to kommuner, hvor skolen ligger, og hvor mange lærere bor – Aabenraa og Sønderborg.

»Jeg tror, det hænger sammen med, at ledelsen synes, lærerne gør at godt stykke arbejde. Men også at det går godt for skolen, at vi har stor elevsøgning og god økonomi. Lønpolitikken er også skrevet med udgangspunkt i, at det går godt for skolen, og at det skal være et godt sted at være lærer. Men det skal også gå godt for skolen, for at vi kan få den gode løn. Det hele er cirkulært, og alle bidrager til, at vi driver en god skole«, siger Rasmus Sort, som også er bevidst om, at lønpolitikken måske skal justeres, hvis der pludselig kommer dårlige tider.

»Uden at lærerne skal gå ned i løn, så ville jeg nok gå ind i forhandlingerne med et andet udspil, hvis jeg vidste, at skolen var presset. Det, ville jeg også synes, er mest retfærdigt. Og det er vigtigt for mig at være«, siger han.

Hans helt klare opfattelse er, at alle er enige om, at Sundeved Efterskole skal være en attraktiv arbejdsplads, og det kan lønnen som en påskønnelse for godt arbejde bidrage til.

»Det gør mig da absolut glad og er en stor tilfredsstillelse som tillidsrepræsentant, at lønforhandlingerne sker på en god måde, at vi kan tale om tingene, men ikke skal kæmpe mod hinanden. Og så er det dejligt for alle os lærere at vide, at vi får en god løn. Det føles som et rigtig godt skulderklap«. 

NÅR TILLIDSREPRÆSENTANTEN GØR EN FORSKEL FOR LØNNEN

Rasmus Sorts gode råd til lønforhandling for nye tillidsrepræsentanter:

• Start i god tid, indhent nøgletal i starten af skoleåret, brug lønsammenligneren, og kom tidligt med dit udspil.

• Hav en lønpolitik eller et klart formuleret mål. Det behøver ikke være tal, men kan være et mål om at udligne lønforskelle, at indhente folkeskolens lønniveau eller lignende.

• Forventningsafstem lønforhandlingen med skolelederen. Det kan for eksempel være at være enige om gennemsigtighed og retfærdighed.