Sådan vil en overenskomst påvirke dig som højskolelærer

Overenskomsten er en vigtig del af den treenighed, som regulerer løn- og ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked. Og overenskomsten vil gøre arbejdet og ansættelserne mindre vilkårlige.

D 1. februar 2024

Overenskomst

Overenskomsten er en vigtig del af den treenighed, som regulerer løn- og ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked. Og overenskomsten vil gøre arbejdet og ansættelserne mindre vilkårlige.

En overenskomst er en kollektiv aftale mellem arbejdsgiverne og lønmodtager­ne på et defineret område. En fagfor­ening kan kræve en overenskomst for de ansatte på et særligt område, hvis mere end 50 procent af de ansatte på området er medlem af fagforeningen.

Betingelsen med de 50 procent skal sikre, at fagforeningen taler på vegne af et flertal af de ansatte. Over halvdelen af de ansatte tilkendegiver gennem de­res medlemskab, at de giver fagforenin­gen mandat til at forhandle deres løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår.

Idéen om kollektive aftaler og for­handlinger og om organisering i fagfor­eninger opstod ud fra en erkendelse af, at den enkelte lønmodtager står alt for svagt over for arbejdsgiveren. Lønmod­tagerne får kun reel indflydelse, hvis de organiserer sig og står sammen.

En overenskomst bør tænkes på to niveauer – et centralt og et lokalt. På det centrale niveau er det fagforeningen, som indgår en aftale med arbejdsgiver­repræsentanten. På det lokale niveau er det tillidsrepræsentanten, som forhand­ler lokale aftaler med skolens lokale ar­bejdsgiver – altså bestyrelsen eller for­standeren.

En højskoleoverenskomst
En højskoleoverenskomst vil sandsynlig­vis blive forhandlet og indgået mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (som repræsentant for arbejdsgiverne) og Frie Skolers Lærerforening (som re­præsentant for højskolelærerne). Medar­bejder- og Kompetencestyrelsen vil i så fald forhandle på vegne af alle højsko­lerne, og aftaler vil være bindende for dem. Det indebærer sandsynligvis, at en højskole skal overholde overenskom­sten, hvis den vil have tilskud. Frie Sko­lers Lærerforening forhandler tilsvaren­de på vegne af alle højskolelærerne, og en aftale vil være bindende for alle på området – ikke bare medlemmerne.

Ved overenskomstforhandlingerne, som normalt foregår hvert tredje år, kan fagforeninger som for eksempel Frie Skolers Lærerforening overdrage deres forhandlingsmandat til en hovedorgani­sation eller et forhandlingsfællesskab, der så forhandler de generelle vilkår, som gælder på hele statens eller hele det offentlige område. Når de generelle for­handlinger er afsluttet, forhandler fag­foreninger som Frie Skolers Lærerfor­ening de særlige aftaler og forhold, som gælder for lige nøjagtig deres del af det store område, og som udfylder overens­komsten.

Overenskomstens regler
En overenskomst indeholder normalt regler om de helt overordnede forhold. Det kan være om lønnen (hvor høj skal den være, hvilken trin har den, hvordan reguleres og forhandles den?), om ar­bejdstiden (hvor meget skal lærerne ar­bejde? Hvad skal og kan arbejdet bestå af? Hvornår skal de have særlige ulem­petillæg osv?), særlige regler for nye læ­rere, for seniorer osv.

Overenskomst og lovgivning
Overenskomsten er ikke det eneste, som regulerer de ansattes løn- og arbejdsvil­kår. Folketinget vedtager en række love, som også har betydning for dit arbejde. Ferieloven (som for eksempel siger, at du skal planlægges med tre ugers sam­menhængende hovedferie), Arbejdsmil­jøloven (som for eksempel siger, at din arbejdstid skal planlægges, så du inden for en periode på 24 timer skal have mi­nimum 11 timers sammenhængende hviletid) og som noget helt nyt: loven om tidsregistrering, som fra 1. juli 2024 pålægger arbejdsgiveren at indføre et arbejdstidsregistreringssystem, som gør det muligt at måle den daglige arbejds­tid for hver enkelt lønmodtager. Lovene gælder for alle lønmodtagere. Det er alt­så ligegyldigt, om man er medlem af en fagforening eller ej, og om man har en overenskomst eller ej. Men overenskom­sterne udfylder og supplerer lovene og giver dermed en mere specifik beskyt­telse af lønarbejdet.

Det er et hovedprincip, at en over­enskomst ikke må stride mod lovene. Men en række love indeholder regler om, at man med en overenskomst kan fravige lovens bestemmelser. Det vil sige, at man i loven åbner op for, at man lokalt kan tilpasse reglerne, så de fun­gerer bedre på et pågældende område. Men det er også et hovedprincip, at en fravigelse ikke må stille lønmodtagerne dårligere.

Lokalaftalerne
Lokalaftalerne er overenskomstens de­centrale variant. Og lokalaftaler indgås mellem skolens bestyrelse (eller for­standeren) som arbejdsgiverrepræsen­tant, og tillidsrepræsentanten som re­præsentant for lønmodtagerne – altså højskolelærerne.

I princippet kan man sige, at Frie Sko­lers Lærerforening overdrager tillidsre­præsentanten retten til at håndhæve, for­handle og tilpasse overenskomsten til højskolens hverdag, mens Medarbejder-og Kompetencestyrelsen gør det samme til bestyrelsen/forstanderen.

Med der er en række begrænsninger i tillidsrepræsentantens og lederens muligheder for at indgå lokale af­taler.

Lokalaf­taler må ikke stride mod lovgivningen. Nogle love – for eksempel ferieloven – nævner, at bestemte para­graffer kan fraviges af kollektive afta­ler, mens andre bestemmelser er ufravi­gelige.

Lokalaftaler må heller ikke stride mod overenskomsten. Lokalaftalerne kan supplere overenskomsten – det vil sige lave aftaler om forhold, som ikke er behandlet i overenskomsten. Og lokal­aftalerne kan fravige overenskomsten de steder, hvor overenskomsten ekspli­cit nævner, at det er muligt at fravige. Også her gælder det dog, at en fravigel­se aldrig må give lønmodtagerne ringe­re vilkår end dem, der er aftalt i over­enskomsten (eller loven).

Lokalaftaler regulerer vilkårene for lærerne på den enkelte skole. Og det er ofte de specielle forhold, den nævner.

Lokalaftaler kan indeholde regler om lokalløn (hvilke tillæg skal vi have, hvor høje er tillæggene, hvor ofte skal de for­handles?), om arbejdstid (hvor mange lektioner skal vi undervise? Hvilket for­hold skal der være mellem forberedelse og undervisning? Hvilke tillæg skal vi have på rejser med eleverne?), men det kan også være aftaler om personalepoli­tik, om kompetenceudvikling og så vi­dere.

Skolerne kan også indgå lokalaftaler om hviletidsbestemmelser. Men det er kun muligt, hvis loven og overenskom­sten giver mulighed for at fravige reg­lerne. Det er det, der sker på efterskole­området: Arbejdsmiljøloven åbner mu­lighed for, at man ved kollektive aftaler kan fravige (nogle af) hviletidsbestem­melserne. Og overenskomsten indehol­der et bilag, som giver mulighed for, at man ved lokalaftale kan aftale, at dele af reglerne kan fraviges et bestemt an­tal gange.

Den fravigelsesmulighed er der man­ge efterskoler, som benytter sig af. Og fravigelsen giver efterskolelærerne mu­lighed for at arbejde på den særlige måde, som er vigtig for dem og deres skoleform.

Lokalaftalerne åbner altså rum for fleksibilitet og lokal tilpasning.

Men overenskomsten er samtidig for­muleret på en måde, så hviletidsbestem­melserne stadig beskytter lønmodtager­ne mod udnyttelse. Derfor er der reglen om, at man kun må fravige enkelte punkter. Og derfor er der reglen om, at fravigelsen kun kan ske med en kollek­tiv aftale indgået af tillidsrepræsentan­ten. Det beskytter lønmodtagerne.

Sådan kan en overenskomst for højskolelærere se ud

- hvis man tager udgangspunkt i efterskolelærerne

Lærere på højskoler og efterskoler er na­turligvis ikke sammenlignelige 1:1, men der er en række lighedspunkter mellem den måde lærerne arbejder på. Det gæl­der ikke mindst det faktum, at lærere på både højskoler og efterskoler arbejder både om aftenen og i weekender.

Nedenstående fire kerneelementer sætter efter­skolelærernes arbejde i en ramme, der er med til at afgrænse arbejdet. De udgør et værn, der skal beskytte den ansatte.

Men i erkendelse af det kan være svært at finde et værn, der passer på alle lærere og på alle skoler, er der givet en lang række muligheder for at lave lokale aftaler.

Med lokale aftaler kan de forskel­lige værn blive tilpasset den enkelte sko­le, uden at de mister deres grundlæggen­de funktion og værdi.

De fire kerneelementer 

  • A) ORGANISATIONSAFTALEN

    Omhandler emner som:

    • Løn
    • Arbejdstid
    • Fravær
    • Opsigelse og afsked
    • Øvrige vilkår
    • Timelønnede

    Lokale aftaler

    Aftalerne i organisationsaftalen er som de er. De kan ikke fraviges ved lokalaftale og er i vid udstrækning at betragte som individuelle rettigheder. Altså kan man for eksempel ikke lave lokale aftaler om nedsættelse af den centralt aftalte løn eller lave lokale aftaler om lavere pensionsindbetaling.

  • B) SÆRLIGT BILAG TIL ORGANISATIONSAFTALEN (BILAG 1.10)

    Dette er en centralt aftalt fravigel­se fra arbejdsmiljølovgivningens regler om hviletid og fridøgn. Heri gives mulighed for at fravige:

    • 11-timers reglen.
    • Reglen om mindst et fridøgn inden for hver periode på 7 døgn.
    • Regler om hviletid og fridøgn i forbindelse med lejrtur.

    Lokale aftaler

    Arbejdsmiljølovgivningens regler kan ikke fraviges ud over det, der fremgår af dette bilag. Og det er på forhånd beskrevet i bilaget, i hvilken udstrækning man kan fravige.

    En lokale aftale kan nedsætte de 11 timers daglig hvile til 8 ti­mers daglig hvile op til 40 gange på et skoleår. Ved at indgå denne aftale giver man skolen mulighed for at planlægge lærerne med af­tenvagt til klokken 23.00, og sam­tidig planlægge dem med arbejde den efterfølgende dag fra klok­ken 07.00. Dog er der den be­grænsning, at det ikke kan ske to dage i træk, medmindre det er i forbindelse med en weekend.

    Hvis man vælger at fravige 11-timers-reglen gennem lokal af­tale, og dermed svækker beskyt­telsen af lærerne, vil det være na­turligt, at man skaber balance ved at indgå en lokalaftale, som værner om lærernes arbejdskraft på et andet område eller en an­den måde

  • C) ARBEJDSTIDSAFTALEN

    Heri er der en række af regler, der omhandler emner som:

    • Indsigt i ledelsens overvejelser og gennemsigtighed i planlægningen og opgavefordelingen.
    • Deltid og plustid.
    • Ret til nedsat arbejdstid for ansatte der er fyldt 60 år.
    • Opgørelse af arbejdstiden.
    • Overarbejde og afspadsering.
    • Arbejdstidens tilrettelæggelse.

    Et meget centralt punkt i arbejdstidsaftalen er balancen mellem lærernes opgaver og arbejdstid og mellem undervisning og forbe­redelse. Ligeledes har der i arbejdet med arbejdstidsaftalen været fokus på lærernes mulighed for at forstå og gennemskue, hvordan deres arbejdstid er tilrettelagt.

    Arbejdstidsaftalen indeholder også en række procesregler og -anbefalinger, som skal styrke samarbejdet om arbejdstiden. Processen skal:

    • Kvalificere ledelsens planlægning af lærernes arbejdstid.
    • Skabe transparens i opgavefordelingen.
    • Bidrage til sammenhæng mellem arbejdstid og opgaver.
    • Give et indblik i ledelsens prioriteringer.

    Samarbejdet om arbejdstiden munder ud i en opgaveoversigt til den enkelte lærer. Opgaveoversigten angiver de opgaver, lære­ren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden. Den endelige opgaveoversigt udarbejdes af lederen efter drøftelse med den enkelte lærer. Dermed er der gode muligheder for at for­ventningsafstemme, således der er balance mellem opgave og den tid der afsættes til opgaveløsningen.

    Hele dette forløb er beskrevet i arbejdstidsaftalen.

    Ud over ovenstående beskriver arbejdstidsaftalen også nogle regler for hvordan arbejdstiden skal opgøres, og for hvordan even­tuel overtid behandles.

    Lokale aftaler

    Gældende for disse regler er, at de kan suppleres eller fraviges gennem lokalaftale mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentan­ten. En lokal model kan bidrage til at skabe et lokalt ejerskab. Men er intet andet aftalt følges det i overenskomsten beskrevne forløb.

  • D) KAPITEL 4 I STATENS ARBEJDSTIDSAFTALE

    Særbestemmelserne er med til at sikre, at lærerne på efterskoler kender deres arbejde på weekenddage og søgnehelligdage i god tid, samt at de sikres et antal fri­dage svarende til antallet af lørdage og søndage i en gi­ven periode.

    Særbestemmelserne sikrer to væsentlige ting for læ­rerne på efterskolerne:

    • Arbejdet på lørdage, søndage og helligdage kendes 4 uger forud for en tre-månerders periode.
    • Lærerne har ret til mindst 26 fridage i en tre-måneders periode, svarende til antallet af lørdage og søndage i en tre-måneders periode.

    Disse to punkter er af meget stor vigtighed. Ikke mindst fordi lærerne på efterskolerne både arbejder i weeken­der og på helligdage, har de brug for at vide hvornår de kan forvente at have fri, og hvornår de skal arbejde. Og de skal være bekendt med dette i rimelig tid i forhold til deres familie- og privatliv.

    I praksis betyder det, at en lærer den 4. januar bliver bekendt med, hvilke lørdage, søndage og helligdage vedkommende skal arbejde i februar, marts og april, samt på hvilke dage i samme periode vedkommende har sine 26 fridage.

    Reglerne er lavet for at passe på lærerne, så man kan være efterskolelærer i alle livets faser og alle livets aldre.

    Lokale aftaler

    Hvis det giver mening på den enkelte skole, kan tillidsre­præsentanten og skolens ledelse også her lave lokale fra­vigelser. Det kunne være i forhold til varslet eller i for­hold til antallet af fridage i en periode, hvis det giver me­ning i forhold til de lokale forhold, der er på skolen. Det vigtige vil i så fald være, at der sikres en balance i afta­len, således den samlede overenskomst ikke kun fravi­ges, men også suppleres.