Højskolelærertræffet åbnede Nicolais øjne for de strukturelle problemer

Det var sjovt, spændende og en lille smule forstemmende, siger Nicolai Westmark fra Højskolen Mors, efter at han debuterede på højskolelærertræffet den 1. og 2. februar 2024:

»Jeg lærte meget nyt, og det var spændende. Men jeg synes også, at jeg fik øjnene op for, hvorfor så mange højskolelærere slår sig på arbejdet og stopper efter kort tid. Lærerne kan jo godt lide arbejdet og højskolen, men der er nogle strukturelle problemer«, siger han.

Udfordringen er, mener Nicolai Westmark, at højskolerne ikke har en overenskomst, og derfor er der heller ingen lokale aftaler og dialog om for eksempel planlægningen af arbejdstiden.

»Det skinner igennem helt ned i de ord vi bruger«, siger han.

»Som lærere taler vi om, hvor meget tid vi får til vores arbejde – ikke hvor megen tid, vi aftaler til at løse de forskellige opgaver«.

Den manglende dialog og inddragelse betyder, at lærerne lægger mange gratis timer, og at arbejdet bliver et meget individuelt problem:

»Selv om man er glad for sit arbejde som højskolelærer, bliver man hurtigt brændt af«, siger han.

Han er derfor også enig med andre fra træffet, som sagde, at højskolelærerne må stoppe snakken om, at højskolearbejdet er et kald.

»Det er i hvert tilfælde ikke til vores fordel at snakke sådan om det«, siger han.

Nicolai Westmark brugte også træffet til at overveje, hvordan højskolelærerne lokalt får en bedre dialog om arbejdsforholdene, mens de venter på en overenskomst:

»Jeg tænkte, at det måske er en god idé, at et par medlemmer tager et møde med lederen i et mindre forum. Det giver ikke noget godt, hvis vi starter snakken, når forstanderen står foran hele lærerkollegiet og er presset. Måske kan man komme længere i et mindre møde, og hvis man tager udgangspunkt i ønsket om gode arbejdsvilkår, så skolen kan holde på lærerne, og lærerne kan levere god undervisning«, siger Nicolai Westmark.

Men, fortsætter han, det bliver ikke let. For højskolelærerne har ingen overenskomst og derfor heller ikke krav på forhandlinger. Og de har heller ingen tillidsrepræsentant, som er beskyttet og kan fremføre deres krav. Og endelig fordi højskolelærerjobbet er attraktivt, så der er altid nye unge og nyuddannede, som gerne vil træde til for dem, der brænder ud.