Højskolekonsulent: »Mange ved ikke, hvor meget de skal arbejde, hvornår og hvordan«

Siden højskolelærerne blev optaget i Frie Skolers Lærerforening, har højskolekonsulent Simon Astrup besøgt de fleste af landets højskoler, talt med
hundredvis af lærere og haft masser af medlemmer i telefonen. Hvis nogen ved, hvad der rører sig i højskolelandet, så er det ham.

Og når Simon Astrup bliver spurgt, hvad der optager højskolelærerne i øjeblikket, er han ikke i tvivl: det er arbejdstiden, som fylder:

»Højskolelærerne er engagerede og meget glade for deres arbejde. Men mange oplever sig også pressede og bekymrede. Mange ved reelt ikke, hvor meget de
skal arbejde, hvornår og hvordan«, siger han.

Arbejdstiden er vilkårlig
Højskolelærerne har ingen overenskomst. Det betyder, at lærernes arbejdsvilkår bortset fra ganske få bestemmelser er ureguleret. Og reelt og i praksis er det forstanderen, som ejer arbejdstiden og bestemmer, hvordan du skal arbejde. 

Derfor er der også stor forskel på arbejdsvilkårene på landets højskoler, fortæller Simon Astrup:

»På nogle højskoler går det fint, og lærerne har fornuftige arbejdsvilkår. Andre steder flyder det fuldkommen. Og det er netop problemet, når der ikke er en overenskomst til at regulere arbejdstiden: Det er vilkårligt og op til den enkelte højskole, hvordan lærerne skal arbejde«, siger Simon Astrup.

Uvished giver moralsk stress
Uden en overenskomst har højskolelærerne ingen indflydelse på planlægningen af arbejdstiden, der er ingen krav om opgørelse eller registrering af arbejdstiden, og det er heller ikke alle højskoler, som er opmærksomme på og følger hviletidsbestemmelser, ferieregler, omsorgsdage mv.

Det er baggrunden for, at højskolemedlemmerne og Frie Skolers Lærerforening arbejder for at få en overenskomst på området. For den flydende arbejdstid
giver problemer: 

»Når det ikke er klart, hvad du forventes at arbejde, udvikler det let moralsk stress. Og uvisheden udvikler let en usund konkurrence mellem medarbejderne,
for der er ingen, som ønsker at arbejde for lidt – slet ikke nyansatte«, siger han.

Gør noget godt for din arbejdstid
Frie Skolers Lærerforening kan kræve en overenskomst og dermed ordnede forhold, når halvdelen af alle fastansatte højskolelærere har meldt sig ind i foreningen. Indtil da lyder Simon Astrups to råd til lærerne: Hold øje med arbejdstiden. Og tal om arbejdstiden på skolen.
»Når du har et konkret overblik over din arbejdstid, virker det hele mindre stressende. Det handler ikke om, at du nidkært skal tælle hvert minut eller time.
Men hold et vågent øje med tiden. At indgå akkorder om jeres arbejdsopgaver kan også være en god idé, som giver overblik og ro. En akkord er en aftale om, hvor mange timer du forventes at bruge på en opgave. Akkorder kan løbende justeres i forhold til den faktisk brugte arbejdstid«, siger Simon Astrup og fortsætter:

»Men det er også vigtigt at tale med dine kolleger om arbejdsbyrden og forventningerne til jeres indsats. Det er kun ved at sætte ord på og tale om arbejdstiden, at I kan udvikle et bedre arbejdsmiljø lokalt«, siger han. 

Hvis det er muligt, bør lærerne også drøfte arbejdstiden med skolens forstander, mener Simon Astrup. Men fordi højskolerne ikke har en tillidsrepræsentant,
er der ingen, som er ansættelsesretligt beskyttet. Højskolekonsulenten understreger derfor, at det er vigtigt, at lærerne står sammen om en dialog, så det ikke er den enkelte lærer, der bliver udsat. Som medlem kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening, og vi kan hjælpe jer
med at tage dialogen om arbejdstiden på jeres skole.