Et nyt optagesystem bør give mere plads til alternative veje til uddannelse

Med statsministerens forslag om, at ingen videregående uddannelser må kræve mere end 10 i snit, er der taget hul på en tiltrængt debat om optagesystemet og det pres, som lægges på de unge.

Alt for mange bruger tiden i gymnasiet til udelukkende at jagte de karakterer, som skal give adgang til drømmeuddannelsen i stedet for at blive dygtige til noget, som de faktisk synes er spændende eller måske endda sjovt.

Forslaget indebærer desuden, at flere skal optages via kvote 2. Det giver rigtig god mening, hvis de unge skal optages på et mere solidt og noget bredere grundlag, end når optagelsen udelukkende er baseret på det karaktergennemsnit, som de har med sig fra ungdomsuddannelsen. For der er andet end karakterer, der er vigtigt, når man eksempelvis søger ind på en læreruddannelse.

Tirsdagens forhandlinger endte foreløbig med, at uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) meldte ud, at motiverede ansøgninger og højskoleophold ikke længere bør kunne anvendes ved kvote 2-ansøgninger.

Han mener, det er kriterier, som er dokumenteret socialt skæve. I stedet vil man indføre nationale optagelsesprøver, som skal være ens for alle studier.

Højskolerne udråbes altså som socialt skæve, og derfor skal et højskoleophold ifølge ministeren ikke tælle med, når man søger ind på en uddannelse - men for det første kan man ikke løse allehånde sociale udfordringer med et optagelsessystem, og for det andet må det være nødvendige kompetencer, erfaring og motivation, der giver adgang til en studieplads.

Og her har højskolen faktisk noget godt at byde på, for når man vælger et højskoleophold uden at være tvunget til det, når man går til undervisning, uden at der afsluttes med en eksamen, og når man deltager i samvær og fællessang med andre unge, så udvikler man sig som menneske. Man fylder livskraft og handlemod i rygsækken.

Det er egenskaber, som alle er relevante, hvis man eksempelvis skal uddanne sig til at blive en dygtig lærer.

Et højskoleophold vil på mange måder kunne bidrage rigtig fint i forhold til, at den unge kan foretage det rigtige studievalg. Det er simpelt hen ikke rimeligt at se bort fra de kvaliteter, som helt åbenlyst ligger i højskoleopholdet, blot fordi det ikke er alle, der har valgt den vej.

Hvis regeringen mener, at højskolerne kun er befolket af privilegerede unge med rige forældre, så er det i hvert fald ikke hele sandheden, for rigtig mange unge bruger faktisk det første halve sabbatår til at arbejde og tjene de penge, som de skal betale for højskoleopholdet i forårssemesteret. Ligesom andre tjener pengene til udlandsopholdet eller noget helt tredje.

Hvis statsministeren og uddannelsesministeren mener det alvorligt, når de siger, at de vil tage toppen af præstationspresset ved at begrænse karakterkravene, så giver det ikke mening at indføre en ny prøve og fjerne de alternative veje til uddannelse, som ikke kan måles i tal og testresultater.

Derfor bør højskoleopholdet stadigvæk tælle med. Højskoleophold giver god mening, når studerende skal optages via kvote 2.