Tre frie skoler lukker
Tre frie skoler lukkede hen over sommerferien – to efterskoler og en grundskole. Alle tre skoler er under konkursbehandling, det fortæller foreningens forhandlingschef, Jette Morsing.
Den Rytmiske Efterskole i Båring lukkede, da det ikke lykkedes den at skaffe tilstrækkeligt mange elever. Det samme gælder Borremose Efterskole i Nørager.
Lykkeskolen i Aarhus lukkede i juli. Det lykkedes ikke skolen at fortsætte driften, efter at Undervisningsministeriet fratog skolen dens tilskud. Lukningen er kulminationen på et meget langt forløb, hvor skolen har været under skærpet tilsyn.
Sekretariatet hjælper medlemmerne med at søge penge hos Lønmodtagernes Garantifond, lige som medlemmer, der ikke får løn, kan låne af foreningen.