Foreningen afholder repræsentantskabsmøde den 7.-8. november
Godt 400 medlemmer af Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskab er samlet til møde i Nyborg
Repræsentantskabet er den øverste myndighed i foreningen og mødes hvert andet år for at fastlægge foreningens kurs.
Deltagerne skal blandt andet debattere formand Uffe Rostrups mundtlige beretning, som kommer til afstemning blandt repræsentantskabet fredag.
Repræsentantskabet skal desuden stemme om fem fremlagte forslag samt foreningens regnskab og budget.
På grund af repræsentantskabsmødet er bemandingen på foreningens sekretariat begrænset de to dage, mødet varer.