416 medlemmer satte foreningens kurs

Foreningens repræsentantskab mødtes den 7.-8. november i Nyborg.

D 11. november 2019

af Mikkel Hvid, Kommunikationschef

Klimakampen, kontingent-satser og foreningens stemme i debatten om samfundsansvar. I to dage diskuterede og stemte 416 repræsentanter fra de frie skoler om, hvilken retning Frie Skolers Lærerforening skal gå frem til 2021, hvor næste repræsentantskabsmøde venter.

Repræsentanterne til mødet i Nyborg var valgt rundt på skolerne eller i deres kreds.

Debat opdelt i tre emner
I år blev særligt tre emner diskuteret intensivt: socialt ansvar, arbejdstidsreglerne og løn. Debatterne foregik dels i en traditionel politisk debat, hvor repræsentanter gik på talerstolen og fortalte, hvad de havde på hjerte, dels i en række faciliterede møder og gruppedrøftelser, hvor flere havde mulighed for at komme til orde.

Derudover gav online-afstemninger hovedbestyrelsen mulighed for at lodde stemningen blandt medlemmerne på de forskellige emner.

Større sammenhæng i foreningen
Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er godt tilfreds med årets repræsentantskabsmøde.

Han er især glad for de gruppedrøftelser, repræsent:

»Hovedbestyrelsen får med dem en bedre fornemmelse af, hvad medlemmerne tænker og ønsker. Og fordi så mange deltagere bidrager til debatten, tror jeg på, at de også tager diskussionerne og indsatserne med hjem til skolerne og medlemmerne. På den måde skaber vi større sammenhæng mellem det enkelte medlem og hovedbestyrelsen, og det er vigtigt i en demokratisk medlemsorganisation«, siger Uffe Rostrup.

deltag i debatten