Lærerlønnen betaler små friskoler
Lave lønomkostninger. Det er den væsentligste forklaring på, at friskoler kan opstå og overleve i områder, hvor kommunen lukker urentable folkeskoler.
Det viser en rapport, som revisionsfirmaet BDO har lavet for Frie Skolers Lærerforening (FSL). Rapporten sammenligner økonomien i en række lukkede folkeskoler med økonomien i de frie skoler, som opstod i kølvandet
på lukningen.
Lønnen finansierer landsbyskoler
Rapporten viser, at de frie skoler bruger færre kroner per elev. Udgiften per friskoleelev ligger 13.000 kr. under den tilsvarende elevudgift i folkeskolen. Det svarer til en besparelse på 19 procent.
Og det er på lønudgiften, de frie skoler henter besparelsen. Hvor lærerlønnen udgør 89 procent af de samlede omkostninger på de små folkeskoler, udgør den kun 68 procent af de frie skolers omkostninger.
De frie skoler bruger altså færre penge end folkeskolerne. Og de bruger pengene på andet end lærerløn. Lønbesparelsen opstår af flere grunde: Fordi lærerne på de frie skoler underviser flere timer, fordi skolerne samlæser flere klasser, og fordi frie skoler udbetaler mindre lokalløn.
Og det er ikke i orden, at lærerne betaler det lokale skoletilbud, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup:
»Det er ikke de frie skolers opgave at stå klar med et billigt alternativ, når kommunerne lukker urentable folkeskoler – og da slet ikke, hvis det betales af lærernes lommer«, siger han.
Uffe Rostrup peger på, at det er det statslige nylønsystem, som skaber problemerne. For ifølge lønsystemet behøver skolerne ikke at betale den lokale løn, der ligger som en forventning ved overenskomstforhandlingerne:
»Det må vi have en løsning på nu. Vi må have en aftale, så skolerne skal udbetale den lokale løn«, siger Uffe Rostrup.
Frit citat
Hvis forældrene ønsker et lokalt skoletilbud, må de betale for det. Det skal ikke være lav lærerløn, der muliggør frie skoler som et lokalt alternativ