Finanslov 2017: Lidt godt nyt men allermest dårligt nyt til efterskolerne
Den halv gode nyhed er, at efterskolerne i fremtiden maksimalt får tilskud til 42 ugers undervisning i et skoleår. Det er en besparelse, men i forslaget til finanslov lå loftet ved 41 ugers undervisning, og det loft ville ramme langt de fleste efterskoler hårdt. Loftet ved 42 uger rammer kun en tiendedel af skolerne, og i det lys er det en klar forbedring for efterskolerne, siger Uffe Rostrup.
»Vi har sammen med Efterskoleforeningen arbejdet for at få flyttet loftet fra 42 til 41 uger, og vi er glade for, at partierne har lyttet til os«, siger han.
Men det er også den eneste gode nyhed til efterskolerne. Resten ser sort ud. For lige som resten af den statslige skole- og uddannelsessektor skal efterskolerne sparer to procentpoint i 2017, og det ærgrer Uffe Rostrup:
»Som samfund skal vi investere i skoler og uddannelse – ikke spare. Finanslovsaftalen går her ad en helt forkert vej«.
Uffe Rostrup peger på, at et flertal i befolkningen ifølge en ny undersøgelse er imod regeringens besparelser på uddannelsesområdet.