AI og SkoleGPT i undervisningen (Strib)
9. januar 2025 19:00
Staurbyskovvej 6 5500 Middelfart
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
AI er kommet for at blive – også i skolen. Minikurset her handler derfor om, hvordan du bruger AI i undervisningen på en god og sikker måde.
Som deltager kommer du hjem med en AI-værktøjskasse, som du med ro i sindet kan tage udgangspunkt i uden at kaste eleverne og deres data i armene på kommercielle it-giganter.
Kurset har fokus på de nye og spændende læreringspotentialer, der er, når man bruger AI rigtigt. Du får eksempler på både forløb og konkrete aktiviteter, hvor du bruger AI som en aktiv makker i undervisningen.
Du får blandt andet erfaring med SkoleGPT, som er en gratis generativ AI, som ikke logger elevernes data og ikke kræver, at eleverne har et login. Derfor er SkoleGPT et sikkert alternativ, som alle elever kan bruge.
I løbet af to timer får du:
- En introduktion til at komme godt i gang med SkoleGPT
- Kendskab til en vifte af sikre AI-værktøjer, som du med ro i maven kan bruge sammen med dine elever
- Eksempler på forløb og aktiviteter som kan inspirere din egen undervisning
- Et aktuelt indblik i AI's betydning for både elevernes læring og risikoen for snyd
Om underviseren
Underviser Martin Exner er uddannet kandidat i IT, læring og organisatorisk omstilling ved AAU, CPH og tidligere Folkeskolelærer. Han arbejder som pædagogisk it-konsulent ved Future Classroom Lab, en del af CFU KP, hvor han primært har fokus på pædagogiske potentialer i teknologierne ind i undervisningen.
Om kurset
Minikurserne er et gratis tilbud forbeholdt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Er du ikke medlem, kan du melde dig ind online.
Pris
Deltagelse er gratis for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, men vi beder om et deltagergebyr på 100 kroner, som refunderes efter deltagelse eller ved afbud senest 7 dage før arrangementet.
Forplejning
Sandwich, vand, kaffe og te
9. januar 2025 19:00
Staurbyskovvej 6 5500 Middelfart
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk