Vi skal passe på skolerne og lærerne – de er i frontlinjen

Vi får i Frie Skolers Lærerforening flere og flere henvendelser fra medlemmer, som er bekymrede, og vi ser skoler, hvor adskillige lærere, som angiveligt alle er vaccinerede, bliver smittede og må gå i isolation. Lærerne er selvfølgelig bekymrede for selv at blive syge, inden det bliver deres tur til at få den tredje vaccine, men de er også meget bekymrede for at ende i en situation som sidste vinter, hvor deres normale undervisning reduceres til nødundervisning med de mange uheldige konsekvenser for elevernes indlæring og trivsel.

Der er masser af elever, som nu er ved at komme oven på igen efter sidste års nedlukninger, og de har ikke brug for igen at blive henvist til hjemmeundervisning i længere perioder. Lærerne har heller ikke brug for igen at få smadret deres årsplaner på grund af omfattende nedlukninger.

Vi skal gøre os umage for ikke at skabe uro og afmagt på skolerne, og det kalder på tydeligere retningslinjer.

Mandag sagde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at beslutningerne om konkrete tiltag i forhold til smittestigningen skal ligge på skolerne så længe som muligt, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt lige nu. Jeg tror det ikke.

Normalt ville jeg også mene, at retningslinjerne bedst blev til på den enkelte skole, men lige præcis, når det gælder corona, er der brug for beslutninger fra centralt hold.

Vi har som lærere brug for at vide, at elever, der er nære kontakter, kan sendes hjem, og at forældrene kan blive hjemme og passe dem. Vi har brug for, at der stilles værnemidler til rådighed, og vi har brug for, at der er tilstrækkelige testmuligheder for både elever og lærere.

Vinterens lejrskoler og ekskursioner rejser særlige problemer. Kan man bede en efterskoleelev om dokumentation for vaccination inden skituren, og hvad gør man egentlig, når en elev bliver syg på hytteturen til Nordsverige?

Og så har vi brug for, at klasser og afdelinger kan lukkes midlertidigt ned med kort varsel for at undgå at hele skolen lukker på et senere tidspunkt.

Når vi ved, at det lige præcis er blandt de yngste skolebørn, at smitten spreder sig voldsomt, så siger det sig selv, at vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at beskytte både dem og lærerne, hvis vi ikke skal risikere omfattende skolelukninger igen.

På mange skoler har man allerede taget en række forholdsregler ved f.eks. at aflyse julearrangementer med deltagelse af forældre og bedsteforældre, ved at droppe den fælles morgensang og undlade at blande eleverne for meget. Men det er langtfra på alle skoler, man har taget stilling, og der er også meget forskellig holdning til, om og hvordan dette efterårs smittestigning på skolerne skal håndteres. Og hvis der er noget, som vi ikke har brug for, så er det uenighed og uro på lærerværelserne, når det gælder skolens håndtering af coronasmitten.

Derfor bør alle skoler igen inddrage tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant og blive enige om, hvordan de vil håndtere situationen. Det er rettidig omhu, og det er nødvendigt. For at dette arbejde på skolerne kan give mening, så må der centrale retningslinjer til, så vi ikke ender i diskussioner om, hvor meget og hvad der skal gøres, men om hvordan det gøres bedst på den enkelte skole

Vi skal gøre os al mulig umage for at holde skolerne åbne og undervisningen så normal som muligt, men vi skal også passe på lærerne, for de står i skudlinjen lige nu. Det kræver samarbejde på skolerne, men det kræver også tydelige retningslinjer fra myndigheder og ministerium.