Vi skal passe på hinanden her i hjemmeundervisningens tid

Et blogindlæg af næstformanden for Frie Skolers Lærerforening Monica Lendal Jørgensen om den aktuelle corona-situation.

D 23. marts 2020

af Monica Lendal Jørgensen, Næstformand for FSL
Debat
Corona
Monicas mening

Den første hele uge er gået efter skolenedlukningerne, men vi bevæger os fortsat i ukendt land.

Stort set alle børn er hjemme, og rigtig mange forældre er hjemme med dem.

Skoler og lærere etablerer forskellige former for hjemmeundervisning, og det stiller store krav til både lærere, elever og forældre.

Der har været en del snak om folkeskoleforældrenes rolle og forpligtelse i forbindelse med hjemmeundervisningen. Forældrenes synspunkter svinger lige fra dem, der synes, at det er fantastisk at få al den tid sammen med børnene, til dem, der føler, at skolen lægger alt for stort et ansvar for undervisningen ud til dem, mens de i øvrigt skal passe deres fuldtidsarbejde fra hjemmet.

Alle frie skoler har en forældrevalgt bestyrelse, som i samarbejde med skolens ledelse bør forholde sig til, hvor store krav man kan stille til lærerne og forældrene i den helt særlige situation, som vi står i for øjeblikket.

Foreløbig er skolerne lukket i endnu en uge, men ingen ved jo i virkeligheden, hvornår der bliver normale forhold igen. Derfor er det helt nødvendigt, at skolernes bestyrelser og ledelser i samarbejde med lærerne drøfter, hvordan man bedst hjælper de elever, som af forskellige årsager er særligt udfordret ved at være hjemme i stedet for at komme i skole. Det kan være elever, hvor forældrene ikke har ressourcerne eller tiden til at deltage aktivt i undervisningen, men det kan også være de børn, som har behov for specialundervisning eller anden særlig støtte. De elever bør bestyrelsen og ledelsen have et særligt øje på, og skolerne må i det hele tages passe på, at der ikke er børn, som bliver efterladt, mens andre lærer videre.

For lærernes vedkommende så er det helt nødvendigt, at vi er klar over, hvilke forventninger der stilles til os i disse uger. Det er fx vigtigt at vide, hvor meget undervisningsmateriale man skal producere, og hvor ofte man forventes at være i kontakt med elever og forældre. Og ikke mindst er det helt afgørende at få afklaret, hvilke forventninger skolerne kan have til forældrenes deltagelse i undervisningen.

Det er min klare fornemmelse, at mange lærere i den første uge har gjort et kæmpestort stykke arbejde for at sikre, at eleverne ikke mister undervisning, mens de er hjemme. Lærerne har knoklet for at udvikle nyt materiale og for at tage nye medier i brug i undervisningen.

Nogle elever og forældre har måske ikke helt kunnet følge med, og skolerne bliver nødt til at have blik for alle de elever, som vi til hverdag kan differentiere vores undervisning for, og der må også tages hensyn til, at alle ikke har samme hjemlige forhold.

Der er helt enkelt også bare børn, for hvem det at komme i skole er et frirum, som pludselig er forsvundet, der er børn, som har svært ved at klare en dagligdag uden kammeraterne i skolen og fodboldklubben, og der er børn, som savner det daglige møde med deres lærere. Næst efter forældrene så er læreren for rigtig mange børn den vigtigste person i forhold til deres udvikling, og skolerne må ikke underkende betydningen af, at man mister den normale kontakt mellem elev og lærer. Det perspektiv bør også medtænkes, når skolernes bestyrelser og ledelser stiller krav til den hjemmeundervisning, der skal finde sted.

De frie skoler er forældrenes skoler – og derfor er det vigtigt, at bestyrelserne melder ud, hvordan man helt overordnet har tænkt sig at drive skole i den helt usædvanlige situation, som vi er i nu og i en ukendt periode fremad. Hvad kan lærerne, eleverne og forældrene forvente, mens skolen er lukket?

Som lærere vil vi altid gøre vores bedste for at lykkes med undervisningen, men det er vigtigt at være opmærksomme på, at arbejdsopgaverne er store og temmelig uklare, når man skal arbejde på en helt ny måde, og ligesom skolerne skal passe på børnene, så skal de også passe på lærerne.

Der er brug for løbende evaluering og justering, så alle kan være i det, for situationen forandrer sig fra dag til dag og fra uge til uge.

”Vi har aldrig prøvet det her før, så det klarer vi sikkert fint”, siger Pippi Langstrømpe. Vi klarer det også, især hvis vi lige sænker skuldrene og på den enkelte skole drøfter, hvordan det er gået i den første uge, og hvordan vi kan planlægge den næste.

deltag i debatten