Venstre præsenterer friskolepakke

Vi har brug for de frie skoler. Både som et lokalt skoletilbud i de tyndt befolkede områder, hvor kommunen har lukket folkeskolen, og som et alternativ til de børn og familier, som har brug for noget andet end det, folkeskolen kan tilbyde.

Sådan lød det tostemmigt fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Kristian Jensen, da de tirsdag holdt pressemøde på Feldborg Frie Børneunivers – en fri skole, der ligger sådan cirka midt i Jylland.

Foran rullende kameraer præsenterede de to V-profiler det, de kalder Venstres friskolepakke.

Pakken indeholder fire enkeltdele: Koblingsprocenten låses fast på 76 procent. Kommunerne skal i fremtiden yde tilskud til frie skoler, som tilbyder SFO til elever før den egentlige skolestart. Det skal være administrativt lettere for skolerne at have medarbejdere, som både arbejder som pædagoger i skolefritidsordningen og som lærere eller børnehaveklasseledere på skolen. Og endelig vil Venstre afsætte en pulje på 20 mio. kroner til efterskoler, hvor flere elever lider af angst og depressioner, og 10 mio. kroner målrettet udsatte unge, som via stipendier kan komme på efterskole med nedsat egenbetaling.

Samtidig argumenterede ministrene for, at de frie skoler er et vigtigt element i den danske skoletradition og – ikke mindst – et helt afgørende samlingspunkt for mange små landsbysamfund.

Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, glæder sig over Venstres initiativ:

»Det er en meget velkommen pakke med nogle rigtig gode tiltag«, siger han. Det glæder ham rigtig meget, at Venstre har øje for både grundskolerne og efterskolerne.

Samtidig noterer Uffe Rostrup sig, at Venstres udspil går direkte i kødet på Socialdemokratiet, der foreslår, at koblingsprocenten skal ned på 71 procent.

Og selv om Uffe Rostrup er glad for Venstres løfter og forslag, ærgrer det ham, at de frie skoler er blevet et kradsebræt, som de store politiske dyr kan hvæsse deres kløer på.

Han forstår det godt. Venstre og Socialdemokratiet, som er enige om langt det meste og stemmer sammen i over 90 procent af alle afstemninger i Folketinget, har i valgkampen brug for at lægge afstand til hinanden, og det kan de gøre på spørgsmålet om de frie skoler. Her er der politiske uenigheder.

Men det er ikke godt for skoleformen, mener Uffe Rostrup:

»Jeg ville ønske, at vi kunne få et nationalt kompromis om de frie skoler og deres økonomi, så skolerne ved, hvad de har at gøre godt med, og så de kan planlægge lidt mere langsigtet. Sådan en aftale vil være godt for sektoren, men også for vores kamp for at sikre medlemmernes lønvilkår«, siger Uffe Rostrup.