Hun kom. Efter adskillige års forsøg og tilløb lykkedes det i år at få undervisningsministeren til at deltage i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) repræsentantskabsmøde. Efter kort forinden at have afsluttet sin mundtlige beretning var det med synlig glæde, at FSL-formand Uffe Rostrup klokken lidt over 11 bød Ellen Trane Nørby på talerstolen i Nyborg. Og hun var hurtig til at kvittere med ord, der vakte anerkendende nik blandt repræsentanterne.

»Når jeg besøger frie skoler oplever jeg lærere med stort engagement og faglighed. Og jeg ser også en anden pædagogisk tilgang end på folkeskoler. Det gør Uddannelsesdanmark stærkt, at vi har mangfoldige tilbud«, sagde Ellen Trane Nørby.

Hun fortalte om besøg på skoler, hvor man ”stråler af glæde” over sit værdigrundlag, og at begejstringen smitter af på elever og fællesskab. Hun fortalte om besøg på musisk/kreative skoler og om en friskole, hvor 2.klasser ses med lokale plejehjemsbeboer.

»Det at turde inddrage aktører uden for uddannelsessystemet kan være en stor styrke for at binde fællesskaber op. Og så siger det noget om en tilgang, hvor man tør tænke anderledes. At man gør det, man selv synes, der skal til for at skabe en god skole. Det er det, der gør frie grundskoler stærke. Og det er en styrke som folkeskolerne skal inspireres af. Det lokale ejerskab er så vigtigt og er noget af det, man har mistet i folkeskolen«, sagde Ellen Trane Nørby.

Det var et tilbagevendende tema i ministerens tale. At de frie skoler kan og bør inspirere folkeskolen, og ikke ses som en konkurrent til folkeskolen.

»For nylig var jeg til årsmøde i skolelederforeningen. Jeg sagde til dem, at de skulle kigge på jer. Fordi I formår at forpligte forældrene til at bakke op om skolen(…). I tør stille forventninger. Og her tænker jeg ikke bare på fælles arbejdsdage. Men forventninger om, at alle skal bidrage til et fælles stærkt fællesskab, hvor det ikke er nok at fokusere på sit eget barns næsetip«.

Det er en forudsætning for, at et barn kan udvikles og dannes, at det samlede læringsfællesskab er stærkt. Det tager mange af jer for givet, fordi det ligger rodfæstet i de frie skoler. Men det er noget, vi bør lade os inspirere af i folkeskolen

I FSL’s politiske ledelse er der stor skepsis mod det lovforslag om en ny friskolelov, som regeringen fremsatte i starten af oktober. I sin beretning havde Uffe Rostrup givet udtryk for, at lovforslaget er et udtryk for et stigende pres mod de frie skolers frihedsgrader.

Ellen Trane Nørby anerkendte uenigheden, men antog det modsatte synspunkt: at lovforslaget forbedrer tilsynet med de frie skoler, og at et godt tilsyn er en forudsætning for, at friheden kan opretholdes. Så der var uenighed om midler, men ikke om, at de frie skoler fortsat skal en udstrakt grad af frihed.

»Frihed er nøgleordet. Frihed er fundamentet under de frie skoler. At I kan tilrettelægge undervisning, som kan stå mål med, men som ikke er ligesom folkeskolens. Grundlaget kan være ideologisk, pædagogisk eller religiøst. Nogle vælger frie skoler, fordi det er en familietradition, andre, fordi den lokale skole er blevet lukket. Den ene grund kan være lige så god som den anden. Det handler om, at der skal være frihed til, at man kan vælge den skole, som man synes, er den rigtige«.