Uffe Rostrup: Vi fik en fornuftig aftale

Vi kom i mål. Og vi fik en fornuftig aftale.

Sådan opsamler formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, den tre-årige overenskomstaftale, der blev indgået på statens område ved 21-tiden lørdag.

Alt taget i betragtning mener Uffe Rostrup, at aftalen lever op til målet:

»Vi fik et rigtig godt lønresultat. Den løsning, der er fundet på problemet om arbejdstiden, giver mig et vist håb for fremtiden. Vi sikrede frokostpausen på en måde, som bestemt også er noget værd for os. Og endelig åbner aftalen for organisationsforhandlinger, hvor vi kan og vil søge en løsning på vores helt afgørende udfordring: ny løn, der som sædvanlig skæmmer det samlede resultat«, siger Uffe Rostrup.

Så godt som muligt på arbejdstiden
Ikke alt i resultatet får topkarakterer. Uffe Rostrup havde været mere begejstret, hvis han kunne præsentere en egentlig arbejdstidsaftale for lærerne. Det var det, man gik efter, og det var det krav, der blev kommunikeret undervejs: en aftale, der er lige så meget værd som det, de andre har.

Men det var bare ikke muligt at rykke arbejdsgiverne tilstrækkeligt på det punkt.

»Vi kunne ikke få noget bedre end det, vi fik. Arbejdsgiverne ville ikke, og den alliance, vi havde blandt lønmodtagerne, kunne ikke holde til mere. Til gengæld var det så også koalitionen, som skabte det resultat vi fik på arbejdstiden. Det var ikke lykkedes uden det kæmpemæssige pres fra en samlet fagbevægelse«, siger Uffe Rostrup.

Overenskomstparterne bekræftede som i 2015, at de ikke kunne enes om en arbejdstidsaftale. Lov 409 gælder altså stadig, og det er den, der regulerer lærernes arbejde.

Men forhandlerne på statens område aftalte, at de arbejdstidsbestemmelser, som man udvikler og aftaler på det kommunale område, overføres og tilpasses til statens undervisere i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021.

De kommunale forhandlere aftalte i deres forlig et forpligtende forhandlingsforløb. En kommission skal – under ledelse af en kommissionsformand, der har vide beføjelser – undersøge udfordringer og muligheder i lærernes arbejdstidsregler og komme med anbefalinger om, hvordan regler kan styrke lærernes arbejdsmiljø, kvaliteten i opgaveløsningen og give den enkelte lærer bedre overblik over sammenhængen mellem ressourcer og opgaver.

Den løsning er slet ikke er så dårlig, mener Uffe Rostrup:

»Parterne i kommunerne har fundet hinanden i det her overenskomstforløb. De har et bedre og mere tillidsfuldt samarbejde, end vi har det på statens område, og derfor håber jeg, at de kan finde gode løsninger, som så vil smitte af på vores område«, siger han.

Den kommunale løsning rummer ingen garantier.
»Vi ved ikke, hvad kommissionen anbefaler, og vi ved ikke, om parterne kan enes om at implementere dem. Men det er det bedst mulige«, siger Uffe Rostrup.

Alternativet havde været en konflikt med et efterfølgende lovindgreb, og det ville der helt sikkert ikke komme noget godt ud af, mener Uffe Rostrup:

»Folketinget ville bare forlænge de gældende regler, og så skulle vi starte helt forfra næsten gang. Med en konflikt ville vi være slået tilbage til start. Nu har vi et lille håb«, siger han.

Lønaftalen er rigtig god
På lønområdet er begejstringen til gengæld større og helt uddelt, siger Uffe Rostrup:

»Her ryddede vi bordet. Og det skyldes ligesom de andre resultater en og kun en ting: musketereden og det stærke sammenhold blandt lønmodtagerne«.

Den samlede ramme er på 8,1 procent. Det er knap to procentpoint mere, end arbejdsgiverne først var villige til at give. Og det svarer til 500-600 kr. om måneden.  

De generelle (og garanterede) lønstigninger ligger en bønne under de kommunale. Det skyldes dels, at reststigningen på statens område er større, og dels at der er brugt midler til at sikre frokostpausen. Og selv om frokostpausen ikke betød noget som helst, da Frie Skolers Lærerforening udtog sine overenskomstkrav, er sikringen slet ikke uden praktisk betydning, mener Uffe Rostrup.

»Der er allerede skoler, som udfordrer den betalte spisepause. Nu har vi sikret den som en overenskomstmæssig ret«, siger han.  

Men vigtigst af alt er det, at privatlønsværnet blev fjernet, og at reguleringsordningen igen er symmetrisk. Lønnen reguleres op med 80 procent, hvis de offentligt ansatte løn stiger mindre end de privatansatte, og ned med 80 procent, hvis den stiger mere.

Samtidig er det også værd at notere, at reststigningen denne gang er på 1,5 procent. Sidst var den på 2,1 procent, og det er godt, at tallet er lavere, forklarer Uffe Rostrup:

»Det fjerner lidt af presset på tillidsrepræsentanterne og de decentrale lønforhandlinger. Reststigningen, det er i praksis det, vi skal prøve at forhandle hjem ved de decentrale lønforhandlinger, hvis vi skal holde trit med folkeskolelærernes løn. Og i de kommende år ligger tallet lidt lavere end før«, siger han.

Det er slet ikke tosset
Uffe Rostrup forstår godt de medlemmer, som havde håbet på en ny og bedre arbejdstidsaftale og derfor er skuffede. De har ret i, at foreningen har været med til at opbygge medlemmernes forventninger ved gang på gang at kræve en arbejdstidsaftale, som har samme værdi som dem, alle andre har. Og i det lys kom forhandlerne ikke mål, det medgiver Uffe Rostrup, men det er også vigtigt at huske, hvad det var, vi sigtede efter, da forhandlingerne gik i gang, mener han:

»Da vi gik ind i overenskomstforhandlingerne, havde vi et meget klart mandat fra medlemmerne: Undgå en konflikt, og løs problemerne med den decentrale løn. Det var det, der var målet for forhandlingerne. Vi kan sætte hak ved det første punkt. Vi undgik en ødelæggende konflikt. Og vi arbejder på det andet punkt, når organisationsforhandlingerne går i gang. I det perspektiv er det ikke helt tosset«.