Udspil hjælper ikke lærer-Arne

Et blogindlæg af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.

D 21. august 2020

af Uffe Rostrup, Formand for Frie Skolers Lærerforening
Uffes uforbeholdne
Debat

Regeringen ønskede i sidste ende ikke at lave en ny tidlig pensionsordning for nedslidte.

Det kan vi konstatere, efter at regeringen præsenterede sin såkaldte Arne-pension. Således er det forslag, der er fremlagt, udkastet til en generel ret til at gå på tidlig pension, hvis en masse betingelser er opfyldt. Den vigtigste betingelse er, at du som 61-årig har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet – altså en forudsætning, som kun de allerfærreste lærere kan leve op til.

Alt i alt er udspillet til tidlig pension en skuffende omgang for nedslidte lærere. Der er ikke udsigt til, at vi får en ordning, som adresserer den hovedsageligt psykiske udfordring, som en del lærere har med at blive på arbejdsmarkedet til pensionsdatoen. Samtidig har regeringen med sit pensionsudspil ligesom mange tidligere regeringer, prioriteret fysisk arbejdsmiljø og år på arbejdsmarkedet over det psykiske arbejdsmiljø, og den nedslidning, som vi ved sker, når man arbejder med mennesker. Det er rigtig ærgerligt, og det driver igen en kile ind i debatten om ligestilling mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Der er ingen tvivl om, at det er fornuftigt at lave ordninger for nedslidte, hvis lønninger livet igennem har været så lave, at deres pensionsopsparinger ikke rækker til en tidlig pensionering. Men den foreslående tidlige pension løser bare ikke dette problem, for ordningen er ikke til de nedslidte!

Tidlig pension kan fås af alle – det er en ret. Hvis det skulle være en pensionsordning for de nedslidte, skulle man have lavet en visiteret ordning. Altså en ordning, hvor en uvildig instans skal bedømme, om den enkelte er berettiget til tidlig pension. En sådan ordning ville have haft mulighed for at stille fysisk og psykisk nedslidning ens og dermed også være en ordning for nedslidte lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre. Men lærerne og alle de andre grupper, der har taget en boglig uddannelse og dermed først er kommet på arbejdsmarkedet i en alder af 24-25 år, er stort set afskåret fra ordningen, da de færreste har været på arbejdsmarkedet kontinuerligt i 42 år. Det er ikke i orden, at regeringen sælger sit udkast til tidlig pension på, at den rammer de nedslidte under et, for det er ganske enkelt ikke tilfældet – den hjælper for eksempel ikke de nedslidte lærere. Til gengæld giver den en ret til tidlig pension for nogen, der ikke er nedslidte.

Til gengæld er det sympatisk, at ordningen sætter fokus på de grupper, hvis pensionsopsparing er ganske lille. Ordningen er skruet sådan sammen, at hvis man har en pensionsformue på mere end to millioner kroner, så vil der ske en reduktion i ens ydelse, hvis man går på tidlig pension. Det er solidarisk og fair, at når man laver en ordning med det sigte, at folk skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, at den begunstiger dem, som har mindst.

Helt generelt har vi brug for en diskussion af, om der ikke skal lægges en bremse ind på pensionsalderen. Den kommer imidlertid ikke med udkastet til den nye ordning. Mine egne børn kan gå på pension, når de fylder 72-73 år. Det skyldes, at vi som befolkning bliver ældre og ældre, og derfor følger pensionsalderen den generelle levealder i samfundet. Men der er ingen, der siger, at vi bliver ved med samtidig at forbedre vores livsduelighed. Danmark har Europas højeste pensionsalder, og derfor er der brug for at lave incitamenter til, at folk kan og har lyst til at blive længe på arbejdsmarkedet. Men samtidig bør man også se på at lave et egentligt loft over, hvor høj pensionsalderen kan blive – det adresserer det nye forslag fra regeringen desværre heller ikke.

Der er ingen tvivl om, at vi har brug for reformer af pensionsområdet. Men denne her er desværre ikke omfattende nok til, at vi lærere på de frie skoler kan bruge den til noget. Lige så illustrerer udspillet, at det kun er i regeringens skåltaler, at der tales om sidestilling af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Når det kommer til konkrete ordninger, så vægtes den fysiske nedslidning tilsyneladende stadig højere end den psykiske. Det håber jeg, at både vores hovedorganisation FH, og regeringen undervejs vil blive hvisket i øret, inden vi når frem til den endelig model, sådan at vi får en tidlig pensionsmodel som reelt løser de udfordringer, vi har.

deltag i debatten