Tid til eftertænksomhed og rationelle beslutninger
Det er forår. Vi vil alle sammen gerne ud. Ja, i år nok endnu mere end alle andre år, hvor jeg har betrådt denne klode. Men der er corona i luften, og derfor er det kun delvist muligt at komme ud.
Men med regeringens genåbning af daginstitutioner og de yngste klasser i grundskolen, så er der mange andre, der også får blod på tanden. Nogen politikere vil åbne de små liberale erhverv, andre domstolene og atter andre vil åbne efterskoler og højskoler.
Hidtil har det været sådan, at det var Sundhedsstyrelsen, som i stort omfang styrede, hvad der var forsvarligt at foretage sig i disse corona-tider. Men det virker nu som om, at det er et overstået kapitel. Således er det økonomiske, sociale og politiske hensyn, der i betydeligt større omfang kommer til at styre genåbningen af Danmark. Jeg kunne godt lide, at Sundhedsstyrelsen havde en finger med i spillet – for det må være en sundhedsmæssig vurdering, som i sidste ende skal begrunde den måde, som vi vælger at genåbne på.
I nat stod det klart, at efterskolerne næppe får lov til at åbne på denne side af 10. maj. Det er jeg egentlig både ked af og glad for.
Der har ellers været lagt et massivt pres på, at de unge skulle kunne komme tilbage og færdiggøre deres efterskoleår hurtigst muligt. Der er rejst et borgerforslag, som har over 20.000 underskrivere, og Efterskoleforeningens formand Torben Vind Rasmussen har i Politikens skoleliv.dk argumenteret for, at eleverne skal have lov at vende tilbage, så de kan få afsluttet skoleåret på en ordentlig måde. Efterskoleelever har skrevet læserbreve i de store aviser, og der er masser af jer efterskolelærere, der inderligt ønsker at lukke skoleåret med fuld honnør. Også flere politiske partier med de Radikale Venstre og Venstre i spidsen har efterskoler og højskoler højt oppe på listen over områder, der skal kvik-åbnes.
Som tidligere efterskolelærer er jeg selvfølgelig ikke modstander af, at efterskolerne kan få lov til at gøre skoleåret færdigt, men hvis det skal ske, skal det være fordi, Sundhedsstyrelsen finder, at det er forsvarligt at åbne skolerne igen. Og det synes de ikke lige nu.
Og jeg kan godt se problemer i en genåbning af efterskolerne. Jeg synes ikke, at det er ikke uproblematisk at samle 200 teenagere, der kommer fra 200 forskellige hjem med op til 4-5 daglige kontakter til andre mennesker på en skole, hvor der soves på alt fra to til firemandsværelser, og hvor de skal være 24-7 – i hvert fald så længe, at de ikke lige bliver nødt til at tage hjem. Og hvad sker der egentlig, hvis de bliver syge? Skal de så tage hjem? Skal de blive? Og hvem skal passe dem? Og har de, som skal passe dem, værnemidler? Og hvis nu en elev bliver rigtig syg – skal han eller hun så blive på skolen, hvor forældrene ikke må komme?
Der er en million ubesvarede spørgsmål – spørgsmål, som det er fornuftigt at afklare, inden politikerne eventuelt beslutter sig for, at efterskolerne skal åbne igen.
Statsminister Mette Frederiksen har gjort det til et mantra hellere at tage et skridt for kort end et for langt. Det har hun og de øvrige politikere forhåbentlig også gjort i nat med den aftale om tidlig genåbning, som de har lavet.
Jeg mener, det er vigtigt, at genåbningen af efterskolerne ikke sker, fordi det er synd for den årgang, som har fået deres forår ødelagt af den samme virus, som har gjort folk arbejdsløse, ødelagt skolegang og smadret verdensøkonomien i lang tid fremover. En genåbning af efterskolerne skal ske, hvis og kun hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Og det skal ske på vilkår, som gør det muligt for lærerne at varetage deres arbejde uden markant øget risiko for at pådrage sig corona-smitte. Det skal være trygt at passe sit arbejde, også på de frie skoler.
Derfor er det ikke nok, at politikerne byder ind med, hvad de synes, det vil være smart at åbne. Hver enkelt beslutning om genåbning bør være afhandlet med sundhedsmyndighederne, og der bør opstilles klare retningslinjer for, hvordan genåbningen skal ske inden de forskellige brancher.
Det her handler også om at tage hånd om og passe på de medarbejdere, der hver dag skal møde ind på arbejde – et fokus, der har været fuldstændig fraværende i diskussionen om at genåbne efterskolerne.
Genåbningen af Danmark skal være præget af eftertænksomhed og rationalitet. Det kræver, at politikerne ikke bøjer af for særinteresser, men holder fast i, hvad sundhedsmyndighederne anbefaler i forhold til at få en kontrolleret genåbning af landet, så vi alle kan føle os trygge undervejs.
Hvis efterskolerne på et tidspunkt bliver en af disse sektorer, så er det bare dejligt. Og jeg vil ønske det for de elever, hvis efterskoleår allerede er vingeskudt. Jeg vil ønske det for skoleformen, som gerne vil vise sit værd. Og for de lærere, som ikke kan vente med at komme på arbejde.
Men jeg vil også ønske, at man først åbner, når det er trygt for os alle og ikke mindst for de lærere, som skal tilbage på deres arbejde.