Tilfældigheder spiller ind ved eksamensbordet
Asmus Leth Olsen er ikke skoleforsker. Men prøver, evaluering og bedømmelse spiller en vigtig rolle inden for et af de felter, han forsker i, beslutningsteori og politisk psykologi.
For hvad er det, som afgør, hvilken karakter en elev skal have? Er det kun elevens faglige niveau og den præstation, hun laver ved det grønne bord? Nej. Andre forhold spiller ind. For eksempel kan rækkefølgen have en betydning for bedømmelsen, fortæller Asmus Leth Olsen:
»Det kan være svært at få en topkarakter, hvis man kommer lige efter en, som fik et suverænt 12-tal. For censor og lærer er tilbøjelige til at sammenligne, og i den kontrast kommer en ellers god opgave til at se dårligere ud, end den ville have gjort på et andet tidspunkt«.
Rækkefølgeeffekten, som den kaldes, kendes også fra et berømt studie. Det viste – kort fortalt – at israelske dommere benådede flere fanger, når de lige havde spist frokost, end de gjorde det før frokost.
»Det tyder på«, siger Asmus Leth Olsen, »at der er nogle følelser og associationer, som vi tager med ind i vores bedømmelser. Og følelserne og associationerne bliver bestemt af den rækkefølge, vi skal tage beslutningerne i«.
Den effekt, som er på spil i studiet af de israelske dommere, kendes også som udmattelseseffekten: Når dommerne er trætte og sultne, orker de ikke at mobilisere den energi, det kræver at forsvare og benåde fangen.
Udmattelseseffekten er i dag et faktum inden for beslutningsteorien, men den kan også være på spil ved danske prøver og eksamener, dog på en lidt anden måde, forklarer Asmus Leth Olsen: Syvskalaen kræver, at censor og lærer finder fejl. Når eleven kommer ind til prøven, har hun et 12-tal, og spørgsmålet er så, hvor mange fejl og mangler bedømmerne finder, inden prøven er slut.
Netop fordi det handler om at finde fejl, kan det være en fordel at gå op til sidst, mener Asmus Leth Olsen:
»Vi kan forestille os, at lærer og censor sidst på dagen er udmattede og ikke magter at finde så mange fejl, som da de var friske. Derfor kan de sidste opgaver blive de bedste«.
Forskningen viser også, at en lærer og censors viden om elevens baggrund påvirker deres bedømmelse af elevens præstation. Asmus Leth Olsen forklarer:
»Der sker det, at bedømmernes usikkerhed og tvivl bliver styret af deres generelle viden om stereotyper«.
Hvis bedømmeren for eksempel ved, at mænd normalt klarer sig dårligt inden for et bestemt fag, så kan den viden tynge bedømmelsen af en mandlig elevs præstation ned. På den måde kommer den statistiske og stereotype viden til at påvirke bedømmelsen af den mandlige elevs præstation.
Det er det, som forskerne kalder statistisk diskrimination, og det er et kendt element i bedømmelse og beslutningstagning. Den statistiske diskrimination kan også hænge sammen med et andet stærkt psykologisk behov, nemlig behovet for at undgå kognitiv dissonans, fortæller Asmus Leth Olsen.
Vi kan ikke lide at rumme modsætninger – og derfor forsøger vi at undgå modsætningsfyldte tanker, holdninger og følelser. Så hvis vi går ud fra, at kvinder er dygtige til et eller andet bestemt, vil vi forsøge at få en kvindelig elev til at bekræfte denne forestilling. Og det kan vi gøre ved at lægge vægt på de gode ting, hun viser ved eksamensbordet, og lægge mindre vægt på svaghederne.
Og dermed træffer vi igen en beslutning, som hverken er rationel eller ren. Asmus Leth Olsen har sammen med Frederik Hjorth skrevet ”Poligak” – bogen om, hvordan politikerne prøver at snøre dig - og hvorfor du næsten altid snyder dig selv