Prøvefri efterskoler i tænkeboks

Gymnasiereformen bliver i disse år gradvist indfaset, og en af konsekvenserne er, at adgangskravene til ungdomsuddannelserne skærpes fra februar 2019.
På en del af de prøvefrie efterskoler fører det til overvejelser om, hvorvidt man skal fastholde prøvefriheden.
I Efterskoleforeningen finder man udviklingen beklagelig, ikke mindst fordi man netop for et par år siden netop fik sikret en fordelingsproces, hvor eleverne fra de prøvefri klasser kom med i første fordelingsrunde, hvis rektor vurderede, at eleven kunne optages.

De regler ændres nu igen. Lis Brok-Jørgensen, konsulent i Efterskoleforeningen, har allerede hørt fra flere efterskoler, der nu tager prøvefriheden op til overvejelse. »Hele retorikken om de skærpede adgangskrav gør, at flere skoler overvejer, om de tør blive ved med ikke at have afgangsprøver. Det bliver et konkurrenceparameter, og som skole kan man frygte at blive valgt fra, fordi man ikke har prøver«, siger Lis Brok-Jørgensen.

Det kan Henrik Søndergaard, forstander på Vostrup Efterskole, godt nikke genkendende til. Skolen har i mange år haft en prøvefri 10.-klasse, men da skolen også startede en 9.-klasse, valgte skolen, at den skulle have afgangsprøve. Og det var mere en markedstilpasning end et spørgsmål om, at Henrik Søndergaard synes, at det er en god ide at have prøver.
»Jeg er ikke tilhænger af prøverne, men mange forældre har en fornemmelse af, at det at blive målt på karakterer er vigtigt. Det kan være svært at markedsføre et andet tilbud«, siger Henrik Søndergaard, som dog fastholder prøvefriheden i 10.-klasse.

I dag skal elever fra de prøvefri skoler i princippet også til en optagelsesprøve for at få adgang til gymnasiet, men i praksis tager den for mange elever form af en uformel samtale med gymnasiets rektor, hvis gymnasiet har gode erfaringer med elever fra den pågældende skole.
Efterskoleforeningen vil tage kontakt til Rektorforeningen for at blive klogere på, hvordan gymnasierne har tænkt sig at gribe tingene an, når de skærpede adgangskrav træder i kraft.

I de frie grundskoler virker der imidlertid ikke til at være den store bekymring. Frie Skoler har været i kontakt med cirka en tredjedel af de omtrentligt 30 prøvefri grundskoler, og ingen af stederne har man tænkt sig at ændre praksis.
Det betyder dog ikke, at det ikke er til jævnlig debat, og forældrene udtrykker også ind i mellem lidt bekymring, fortæller Bine Nørgaard, skoleleder på Friskolen i Skive.

»Når forældrene skriver deres 1-årige barn op, så synes de, det er fantastisk, at vi ikke giver karakterer og ser børnene som hele mennesker her. Men når så børnene er 13-15 år, så kan nogle godt være lidt pressede over, at omgivelserne måler så meget, men at vi ikke gør«.

På Klim Friskole ryster skoleleder Charlotte Kjeldgaard heller ikke på hånden.
»Vi har det godt med at være prøve- og karakterfri og vi ønsker fortsat at have frihed til at undervise i det, som vi finder mest væsentligt«, siger Charlotte Kjeldgaard.