Karaktererne er de højeste men ikke det vigtigste

Der er karakterer, og så er der Athene-karakterer. For hvis en tal-bedømmelse også skal kunne bruges som en målestok for indsats, så slår de almindelige karakterer ikke til for eleverne på Atheneskolen, som er en skole for højt begavede elever i Søborg, 20 minutters kørsel fra det indre København.
»Jeg har elever i engelsk på mellemtrinnet, som uden problemer ville kunne få 12 i afgangsprøven i 9. klasse«, siger Helle Brejnholt Neiiendam, som har været lærer på skolen siden 2004.
Derfor giver hun Athene-karakterer, som ikke skal ses som vurdering af resultatet ud fra almindelige kriterier på klassetrinnet, men ud fra lærerens vurdering af, hvordan opgaven står mål med elevens potentiale.

Ikke en eliteskole 
Efter almindelige kriterier kan karaktererne nemlig ikke være meget bedre på Atheneskolen. Sidste år var karaktergennemsnittet for skolens afgangselever på 10,4 og dermed det højeste gennemsnit på en fri grundskole i Danmark.
Det er kilde til en vis stolthed både på lederkontor og læreværelse, men høje karakterer er ikke et mål i sig selv, og »vi er hverken en eliteskole eller en Da Vinci-skole«, fastslår Helle Brejnholt Neiiendam.
Men hvad er Atheneskolen så? Sådan helt formelt er det en skole for højt intelligente børn med en IQ på mindst 130. Men det er kun en lille del og måske også den mindst interessante del af svaret.
For i rigtig mange tilfælde er det en skole for børn, som er blevet drillet og haft store sociale udfordringer, men som nu har fundet et sted, hvor de har klassekammerater, som de kan spejle sig i, og voksne, som har forståelse for deres udfordringer, ifølge skoleleder Lea Ørsted.

»Her får børnene venner og alt det, de ikke har kunnet få andre steder. Karaktererne er ikke det primære, det er derimod at klæde dem på til at komme videre i livet og få dem til at trives. En del af den trivsel hænger også sammen med at blive udfordret fagligt, men det er ikke det hele«, siger Lea Ørsted.

Faglig udfordring og ingen drillerier
En tur ned til klassens time i 4. klasse bekræfter både lærer og leders udsagn. Efter en længere snak om, hvordan et nyt postkassesystem i klassen skal indrettes, får børnene tid til at fortælle om, hvad de synes om deres skoleliv.
Kun nogle få af dem har gået her fra 0. klasse, så de fleste tager udgangspunkt i forskellene til livet på deres gamle skole.

»Her mobber de andre børn mig ikke. Vi er de samme typer her, måske lidt mere nørdede end andre børn, men det kan man godt være her«, siger Lukas. »Lærerne er mere tålmodige her«, mener Juliane.

»Her kan man dele sine tanker og følelser«, synes Sara. Og sådan går det rækken rundt. Det er svært ikke at bemærke, hvordan eleverne bygger deres argumenter op med et »for det første« og »for det andet« i en formfuldendthed, som ikke er helt almindelig for 10-11-årige.

Og at de kredser om to temaer. At de ikke længere bliver drillet, og at de nyder at få faglig udfordring.
Flere fortæller frustrerede historier om, hvordan de på deres gamle skole fik besked på at viske deres besvarelser ud, når de havde lavet foran. Og om at blive smidt ud på gangen, når de var urolige, fordi de ikke havde noget at lave i timerne, fordi de var færdige længe før alle andre.

Lettede forældre  
Børnenes mistrivsel på deres tidligere skoler har typisk også sat spor i elevernes forældre, som ofte har været igennem en hård proces, før de finder ud af, hvilken hylde deres børn passer ind på, ifølge skoleleder Lea Ørsted.

»Forældrene har måttet acceptere, at deres børn ikke er som andre børn, og at de ikke har passet ind i en almindelig skole. Det kan i mange tilfælde være en lang og svær erkendelsesvej«, siger Lea Ørsted.
Og derfor er lettelsen også til at føle på, når de ser deres barn trives.
»Jeg har stået med nye elevers forældre, som græd af lykke over, at barnet havde lavet en legeaftale«, fortæller Helle Brejnholt Neiiendam.

Sociale udfordringer  
Det er ikke nogen naturlov, at høj intelligens nødvendigvis ledsages af problemer i det sociale liv. Men ikke desto mindre er der nogle karaktertræk og sociale udfordringer, som ofte går igen hos eleverne.
Dem arbejder de med i fællesskab på skolen. Typisk halter deres følelsesmæssige modenhed et stykke efter den intellektuelle kapacitet, og uden at være bevidste om det, kan børnene fremstå som arrogante eller bedrevidende, og tålmodigheden over for, at andre lærer langsommere end dem selv, er begrænset.

De udfordringer arbejder de med i faget KoSo (en forkortelse for kommunikation og sociale kompetencer) fra 7. klasse både via rollespil og diverse sociale teorier. Helle Brejnholt Neiiendam er KoSo-lærer, men der er også et betydeligt element af KoSo integreret i fagene på de mindre klassetrin, forklarer hun.

Kunsten er at finde en balance mellem at træne sociale færdigheder og samtidig også lade børnene være dem, de er.
Som eksemplificeret i hendes arbejde med 4. klassen.
»Jeg prøver at lære dem ikke at være politibetjente men samtidig også anerkende, at de ofte har en udpræget retfærdighedssans«.

Okay at være den man er
ER På et tidspunkt skal alle elever nødvendigvis videre fra Atheneskolen, men når de skal ud at møde resten af verden, hjælper det dem så at have gået på en skole med børn, der minder meget om dem selv?
Erfaringen er et entydigt ja, ifølge både Lea Ørsted og Helle Brejnholt Neiiendam. Dels på grund af den forståelse og det målrettede arbejde skolen gør for at hjælpe eleverne med de særlige udfordringer, de har, men især også qua den tryghed og ro det giver at opleve, at det er helt okay at være den, man er.

At det kan være cool at være klog, og at der er andre som en selv.
»De ved, at de er anderledes, men også at det er helt fint. De bliver klar til at møde verden ved at være et sted, hvor de bliver forstået, og hvor de kan spejle sig i andre. Det har alle brug for«, siger Helle Brejnholt Neiiendam