Et godt lydmiljø sikrer god undervisning

God lyd i musiklokalet forbedrer både arbejdsmiljø og spilleglæde, ifølge Peter Fjordbak, audiodesigner og musik- lærer på Østhimmerlands Ungdomsskole.

D 10. januar 2017

Peter Fjordbak kan huske det fra sine mest aktive dage som musiker. At have været i kælderøvelokalet i timevis med bandet og følt, at det hele spillede. For så at komme i studiet og undrende opdage, at der, hvor man troede de andre i bandet spillede i mol, spillede de rent faktisk i dur.

»Hvis lokalet er rodet nok i lyden, kan man slet ikke rigtig høre, hvad der sker, før man får de enkelte elementer isoleret«.

Som rigtig mange lærere på andre efterskoler med stort fokus på musik tilbringer Peter Fjordbak mange timer om ugen i støjende omgivelser. Men han har en særlig forudsætning for at være bevidst om støj og indretningsakustik, for han er ikke oprindeligt uddannet lærer, men derimod har han en universitetsuddannelse i audiodesign.

Han har arbejdet i et lydstudie, men for halvandet år siden startede han en ny tilværelse som lærer på Østhimmerlands Efterskole, som han betegner, som det ”fedeste job”.

Som musiklærer har han kunnet tage interessen for både lyd og musik med ind i jobbet, og at tale med Peter Fjordbak er lidt som at putte høretelefonerne i øret og starte en leksikal lydbog om, ja, lyd.

Han kan indgående forklare, hvad der sker med lydbølger i både kirker og badeværelser, og hvordan samme mekanismer forklarer, hvad der sker i et musiklokale, og hvad man kan gøre ved det. Men en af hans pointer er, at man ikke skal gøre for meget for hurtigt.

»Et lokale bliver ikke bedre, jo mere man dæmper. Det handler om at finde et en balance, så rummet har ren naturlig klang, men samtidig også giver noget igen. Al lyden må ikke stoppe, når den rammer væggen«.

Gør noget ved lyden 
Der er mange muligheder for at forbedre lyden i et rum. Man kan få akustikplader, der dæmper lyden, så den "dør" i rummet, men også plader som blødgør væggenes refleksioner ved at have mange forskellige dybder.

Men ud over de indretningsmæssige tiltag er der selvfølgelig også pædagogiske overvejelser, man kan gøre sig som musiklærer. I den rolle er Peter Fjordbak en kende splittet mellem sin fortid og fortsatte fritid som musiker og sin rolle som musiklærer.

»Nogle gange er det fede jo også at skrue op, og den glæde skal jeg ikke tage fra dem. Men det kan selvfølgelig ikke være hele tiden. Så nogle gange giver jeg dem fem minutter til lige at gå amok, og når det så er ude af systemet, har alle det egentlig rart nok med at få skruet ned. Andre gange må de klare det i pauserne. Det gør jeg også selv af og til«, siger Peter Fjordbak.

Derudover handler det om at få etableret nogle gode vaner. Eksempelvis at forstærkere og lydanlæg altid er skruet helt ned, før man tænder for dem, så man ikke risikerer de høje, pludselige og potentielt skadende lyde.

En verden til forskel 
Ud over at være musiklærer er Peter Fjordbak også arbejdsmiljørepræsentant på skolen og derfor også bevidst om støj i både klasse- og musiklokaler ud fra et arbejdsmiljøperspektiv.
Det er vigtigt, men ud over arbejdsmiljøhensynet handler det i musik også om undervisningens kvalitet, mener han.

Der er ganske enkelt en verden til forskel på kvaliteten af undervisningen, hvis man er i et musiklokale, hvor man kan høre, om nogen spiller toner, som ikke passer i akkorden.
Og man vil opleve forskellen, hvis man går fra et dårligt til et godt lokale.

»Det svarer til, hvis man i den daglige matematikundervisning har papir, hvor man ikke kan se forskel på 6-taller og 9-taller. Det gør det hele sværere, men den dag man så får det rigtige papir, giver verden pludselig mening«. 

MUSIKLOKALETS FORM OG MATERIALE

Kvadratiske rum er som regel de mest problematiske i forhold til god akustik. Nogle lydbølger bliver voldsomt forstærkede, og andre dør, hvis ikke man gør noget for at modvirke rummets form.  Typisk giver rum med vægge af træ den bedste akustik. Plader, såkaldte ”sound diffusere”, der spreder lydbølgerne, kan give noget af den samme effekt i f.eks. rum med stenvægge.

PETER FJORDBAKS TRE TRIN TIL ET BEDRE MUSIKLOKALE

1: Én ting er, om der er for meget larm, når du og eleverne er i musiklokalet, men hvad med de omkringliggende rum?
Få afklaret, hvor meget overhør, der er fra musiklokalet og i hvilket omfang det generer.
Den værste støj er den, man ikke selv vælger eller er forberedt på, så musiklokalet skal genere andre rum så lidt som overhovedet muligt.

2: Kortlæg musiklokalet og gå metodisk til værks. Identificer alle lydkilder.
Forestil jer, at der kommer pile med lyd ud fra alle kilderne, og at lyden bliver skudt ud i alle retninger.
Hvad støder lyden ind i? Og hvor hurtigt? Står trommesættet eksempelvis lige foran en hård væg, så gør det rummet væsentlig mere støjende.

3: Gå i gang med at dæmpe lyden. Ekstern hjælp er bekostelig, men der er også meget, man selv kan forsøge først.
De hårde såkaldte Rockwoolterrænbatts er ikke så dyre, og de kan udsmykkes af eleverne selv til at give musiklokalet et klassisk øvelokale-præg.
Start med væggene tættest bag de mest larmende instrumenter, og dæk dem med en tredjedel absorberende materialer. Men plastr ikke det hele til med det samme, lav kun et enkelt tiltag ad gangen, og afprøv effekten.
For lykken er heller ikke et fuldstændig dæmpet rum, hvor lyden dør, og man derfor hurtigt taler sig hæs.

deltag i debatten