der gør deres bedste med deres voksen-stive kroppe.
»Her er det godt at være opmærksom på elever, der har det svært og måske ikke får ros for særlige mange ting. I øvelserne er der rig mulighed for at rose dem«. 
Øvelserne er en vigtig del af forløbet og tjener til at lære eleverne at samarbejde, mærke deres følelser og sætte ord på.
Vredeskort er et andet redskab. De lærer eleverne at genkende vredens udtryk.
»Hvordan kan I mærke, når I er lige ved at koge over", spøger Camillla Obel ud i lokalet. »Børnene er faktisk rigtig gode –  bedre end voksne – til at sætte ord på. Det kan være, at man bliver varm i hovedet, knytter hænderne eller bider tænderne sammen, lige inden låget ryger af. Og hvad kan man så gøre i stedet for at eksplodere? Det kan være, man skal gå væk fra situationen, tage nogle dybe vejrtrækninger«, siger hun. 
En anden ting, forløbet lærer eleverne, er, at alle reagerer forskelligt på situationer, hvor de bliver utrygge. Karla kravler måske ned under bordet, når hun bliver bange, Emil fryser til is og vender det indad, mens Anton rejser sig og vælter et bord.
»Vi rummer alle nogle bøvlede følelser, som vi egentlig ikke ønsker at have. Men sådan er det, og så må vi forholde os til dem og tackle dem bedst muligt«, siger Camilla Obel.
»Det er derfor, at forløbet er for hele klassen.  Alle – også dem med diagnoser – kan være med og blive klogere på deres egne og andres følelser«.

Samtaler med børn og forældre
Udover at undervise arbejder Camilla Obel og Maria Dressler også som konsulenter med klasseinterventioner og én-til-én-samtaler. Når de har samtaler med elever, gør de meget ud af at ’normalisere’ problemet, fordi børn nemt kan komme til at føle sig forkerte og tro, de er de eneste i verden med problemer, og der ikke findes en løsning på det. For at forstå dem er det vigtigt at have en nysgerrig tilgang, stille hypotetiske spørgsmål, som de kan læne sig op ad, og opsummere, hvad de siger, så man er sikker på, man har forstået dem rigtigt.
»Skyld og skam fylder meget hos de her børn. Vi italesætter det sådan, at kroppen godt kan handle hurtigere end hovedet, og derfor kan man komme til at gøre ting, man godt ved er forkerte«, siger Maria Dressler.
Den særlige ’børnelogik’, kan være en anden årsag til, at det kan være svært for de voksne at forstå, hvorfor eleven bliver vred. Det kan f.eks. være, at Karl har fået bildt sig selv ind, at det bliver en dårlig dag, hvis han ikke når at spille fodbold med sin bedste ven, inden klokken ringer om morgenen, og derfor eksploderer, allerede inden han når ind i klassen.

Det kræver en indsats 
Kursusdagen er ved at nå sin afslutning, og snakken går livligt hen over bordene. Der er bred enighed om, at det giver rigtig god mening, det der er blevet sagt. Men ét er teori, og noget andet er praksis, når man står med en elev, der går amok for 25. gang.
»Det handler også om at lære sig selv og sine reaktionsmønstre at kende, når man står i situationen som professionel, og lade være med at have negative forventninger til et barn. Og så er det vigtigt at huske, at det kræver en indsats, at komme til bunds i vreden. Der er ingen hurtige løsninger, men børn, der lærer at tackle og forstå deres følelser, har gavn af det igennem hele livet, så det er indsatsen værd«, siger Camilla Obel.