Snak med dine elever om deres liv på de sociale medier
Når unge deler billeder af deres nøgne bryster, tissemand eller dobbelthage, så lever de i et grænseland mellem fortrolighed og offentlig deling.
De fleste ved, at billederne kan deles videre ud i den store, digitale verden, og de kender stort set alle sammen til historier om hævnporno i medierne eller har hørt om en vens ven, der har fået delt intime øjeblikke.
Det fortæller lektor Jette Kofoed fra DPU, Aarhus Universitet, som forsker i unges adfærd på nettet, billeddeling og digital mobning.
»De unge lever i spændet mellem det, der bliver delt mellem dem selv, og det, der kommer ud i verden. Billederne udgør et skatkammer af fortrolighed og potentiel krise«, siger Jette Kofoed.
Ved en konference på DPU om ”Vild ungdom” talte flere fagpersoner om, at stort set alle unge kender til risikoen for den potentielle offentlige ydmygelse, og derfor er emnet ikke kun relevant for de få, der har allerede har fået deres private og måske intime billeder eller videoer delt.
Det er helt naturligt
Det viser også et feltstudie, som Jette Kofoed snart offentliggør, hvor hun har talt med en række ottendeklassespiger om deres deling af billeder.
En af pigerne understreger pointen.
»Anna har såååh mange dårlige billeder af mig, så hvis vi en dag bliver uvenner, så kan hun gøre stort set, hvad hun vil«.
Med sådan et kendskab til de digitale muligheder for deling af billeder uden samtykke kan det virke besynderligt, at unge overhovedet deler private billeder og intime situationer, som de for alt i verden ikke vil have offentliggjort til en bredere skare.
Men det er »helt naturligt,« siger psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet, som netop har udgivet pjecen ‘Når børn og unge deler intime billeder på nettet’.
De unge udvikler relationer til hinanden ved at være sammen – hvilket i høj grad sker på de sociale medier – ligesom de er i en fase af deres liv, hvor de udforsker deres egen seksualitet.
Delingen af billeder er en del af den udforskning: hvad kan jeg tillade mig? Det skal vi ikke lave om på, og det skal være tilladt, at man for eksempel er lidt frække sammen, siger Kuno Sørensen
Men. Det betyder ikke, at vi voksne skal forholde os passive til børns brug af de sociale medier og deling af billeder. Red Barnet har over de seneste tre år fået et stigende antal henvendelser fra fortvivlede unge, som pludselig oplever, at flere personer får fat i deres intime billeder, eller er nervøse for, hvad ekskæresten kan finde på med de frække film.
Kuno Sørensen minder om, at stort set alle billeder i den private kategori oprindeligt var tiltænkt én enkelt person i den anden ende, men at alt fra en sur ven eller ekskæreste til en mobbende klassekammerat kan få sendt materialet i omløb.
Og selv om mobning ikke er noget nyt fænomen, så tilføjer de sociale medier en ny, uoverskuelig dimension.
Debatten mangler
»Hvis du bliver råbt af og kaldt en billig luder, så går ordene i det mindste væk igen, når personen stopper med at råbe. Men hvis det bliver slået op på Facebook, så står det der også om en time, om to timer, i morgen og næste uge. Det samme sker med et billede, der bliver ved med at være der og måske bliver delt igen og igen og igen. Så gentagelsen og uafsluttetheden i krænkelsen er ny«, siger Kuno Sørensen.
Et stort problem med de sociale medier og den barske kultur på internettet er, at vi alle sammen har forsømt at tage debatten om, hvad der hører privatlivet til, og hvad der hører offentligheden til.
»Der er masser af forældre, der deler pinlige billeder af deres børn. Vi har fået udviklet en kultur på internettet uden at stoppe op og snakke om: Hov, hvad er egentlig okay at dele, og hvad er ikke okay at dele?« siger Kuno Sørensen.
Ifølge en undersøgelse, som Red Barnet henviser til i deres seneste materiale, så deler teenagere billeder videre på internettet, fordi de synes, det er sjovt, fordi andre gør det, fordi de vil være først med de sidste, fordi de vil opnå status i et fællesskab, fordi de er udsat for gruppepres, eller måske fordi de er en del af en konflikt.
Med andre ord er der mange forskellige årsager til deling, og hvis vi ikke har en debat om rigtigt og forkert, så lever børn og unge med udviskede grænser og får svært ved at finde rundt i, hvornår de må dele noget, og hvornår de ikke må.
Den manglende debat kan i værste fald ende i, at et barn ikke kan slippe af med rygtet som ‘billig luder’ og ender med at skifte skole. For mens nogle unge ikke lader sig påvirke synderligt af delingen på internettet, så bliver andre ramt meget, meget hårdt på selvværdet, fortæller Kuno Sørensen.
Det går ud over selvforståelsen og påvirker udviklingen i puberteten, og derfor er det vigtigt, at voksne tager børns bekymringer fra de sociale medier alvorligt.
»Det er vigtigt, at vi anerkender belastningen, fordi mange lider rigtig meget. Delingen af et seksuelt krænkende billede skal opfattes lige så alvorligt som et seksuelt fysisk overgreb«, siger Kuno Sørensen.
Vigtigt ikke at bagatellisere
Generelt er piger mere udsatte end drenge, viser undersøgelser, for mens et pornografisk billede af en dreng kan opfattes som flatterende, så lever vi stadig i en kultur, hvor piger ikke må være lige så udfarende som drenge, men stadig forsøger at være seksuelt attraktive.
Og mens en dreng måske får mærkatet ‘nar’ eller ‘idiot’, så er ‘luder’ og ‘beskidte so’ ikke unormalt for piger på nettet.
Det er ikke unormalt, at et barn eller en ung skammer sig så meget over billeder, der er blevet delt ud i en bredere skare, at de holder deres bekymringer for sig selv. Derfor bør en voksen, der er tæt på et udsat barn, være ekstra opmærksom og gerne spørge forsigtigt ind til tankerne, ligesom voksne altid skal lytte til bekymringer, selv om et billede umiddelbart virker meget uskyldigt.
Det værste, man kan gøre, er på forhånd at bagatellisere et billede og sige: Årh, det kan da ikke være så slemt. Det er vigtigt at lytte og forstå og anerkende barnet og dets følelser. Først når det føler sig anerkendt, kan man nemlig komme ind til barnet, siger Kuno Sørensen
Og det er vigtigt at komme ind til børn og unge og få en snak om, hvad der foregår i deres liv på de sociale medier. Et er nemlig, at unge ofte er bedre end voksne til at bruge en computer eller telefon og holde kog i fyrre samtaler på fem forskellige sociale medier, et andet er, at de ligesom i den virkelige verden skal lære, hvordan man opfører sig i relation til andre mennesker.
»Vores råd til voksne er, at de skal engagere sig i de unges liv på de sociale medier, fordi livet der er lige så socialt og følelsesmæssigt vigtigt som alle andre aspekter af deres liv. Unge i puberteten udvikler sig jo i sociale relationer ved at være sammen med andre, og det er de i høj grad også på de sociale medier med nederlag og sejre, og hvad der ellers hører med«, siger Kuno Sørensen.
Spørg og vær nysgerrig
Jette Kofoed er enig i den pointe. Mens det er naturligt for lærere og forældre at spørge børn og unge om, hvordan det går oppe i skolen eller til fodbold, så har mange en tendens til at give op på forhånd, når det handler om, hvad der foregår på de sociale medier.
»Vi skal som voksne passe på med selv at bygge en uforståelighed op og stadfæste, at vi alligevel ikke aner, hvad der sker på de sociale medier. Jeg kender det selv, for jeg kan godt spørge til min søns rollespil, selv om jeg ikke forstår, hvad det er, han render og laver ude i skoven: for jeg har en idé om, at jeg kan komme til at forstå det. Men jeg har en fornemmelse af, at jeg aldrig lærer, hvad det egentlig er, der foregår, når han spiller Minecraft«, siger Jette Kofoed og fortsætter.
»Det er jo ikke sikkert, at en 15-årig vil fortælle alt om sit liv på de sociale medier, men min erfaring er, at de gerne vil fortælle, hvis vi spørger og er oprigtigt nysgerrige på, hvordan de har det«