Frie skoler underretter langt sjældnere end folkeskoler

De frie skoler foretager betydeligt færre underretninger om elever til kommunerne end folkeskolerne. Det viser en undersøgelse, som Frie Skoler har lavet via aktindsigt i underretningstallene i 25 kommuner.
Af tallene fremgår det, at folkeskolerne i gennemsnit laver én underretning pr. 50 elever, mens de frie skoler blot laver én underretning pr. 163 elever. Formand i Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, har svært ved at forklare den store forskel mellem frie skoler og folkeskoler.

»Tallene burde være næsten ens, eftersom reglerne er de samme, og vi har næsten samme forældre- og børnegruppe. Hvis jeg skal komme med et bud på en forklaring – og det er ikke nogen undskyldning for ikke at underrette – så kan en del af svaret måske være den meget tætte kontakt til forældrene, som kendetegner mange frie skoler. Måske hjælper det nogle gange til at få afværget problemer i opløbet, så man undgår at komme ud i en situation, hvor man skal underrette«, siger Karsten Suhr.

Foruden den store gennemsnitlige forskel, så viser tallene også, at der er ekstremt stor variation i antallet af underretninger fra kommune til kommune. Det gælder specielt i de frie skoler, men i et vist omfang også i folkeskolerne.
Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening, tror, at forklaringen på de store forskelle skal findes i kulturen på de enkelte skoler.

»Jeg tror, det handler mere om skolekultur end om skoleform. Om, hvordan man italesætter det på den enkelte skole eller i nogle tilfælde ikke gør. Man kan let ende i en situation, hvor det ikke er noget, man snakker om. Men det må aldrig blive tabubelagt, og ingen må nogensinde kunne drage lærerens omsorg for barnet i tvivl. Er man i tvivl, så skal man underrette. Længere er den ikke«, siger Uffe Rostrup.

Den enkeltes ansvar  
FSL-formandens oplevelse er, at man på mange skoler har stor opmærksomhed på børn, , der potentielt kan blive genstand for en underretning, og at problemerne bliver diskuteret i lærerteams.
Det kan være fint, men der er også en fare forbundet med det, mener Uffe Rostrup.

»Når noget bliver til fleres ansvar, bliver det også nogle gange til ingens ansvar. Det er fint at sparre med kollegerne, men det ændrer ikke på, at læreren har et individuelt ansvar for at underrette, hvis hun skønner det nødvendigt«, siger Uffe Rostrup.

Danmarks Radio lavede i januar en lignende undersøgelse, men med tal fra færre kommuner, og hovedsageligt koncentreret om kommuner med et højt antal såkaldte muslimske skoler. Undersøgelsen viste et lignende billede af, hvor folkeskolerne underretter oftere.
Frie Skolers undersøgelse er mere bredt fordelt og vidner om store variationer fra kommune til kommune. På grund af de store variationer er det også svært at sige noget entydigt om de forskellige typer af frie grundskoler.

Der er kun én garant 
Der er også visse usikkerheder forbundet med tallene, fordi kommunerne registrerer på forskellige måder.
Men variationerne mellem frie skoler og folkeskoler er alligevel så store, at de er statistisk signifikante. På frie grundskoler er der en form for kunderelation mellem forældre og skole, og man kan spekulere i, om det kan være en af forklaringerne på de færre underretninger.

Karsten Suhr hverken håber eller tror det: »Alle skoler og lærere skal se på barnets tarv før noget som helst andet. Kundeforholdet må og skal først komme i tredje eller fjerde række«, siger Karsten Suhr.

Uffe Rostrup er enig.
»Alle skolers udgangspunkt må være at barnets tarv er ledestjernen. Men hvis det af den ene eller anden grund bliver sat i baggrunden af skolen, så er der kun én garant for barnets tarv – og det er læreren«, siger Uffe Rostrup.