Statusopgørelsen er dit værn mod grænseløst arbejde

Den 1. november skulle skolens leder første gang opgøre din præsterede arbejdstid. Det er en del af arbejdstidsaftalen. Fremover skal du hver tredje måned have en opgørelse, som viser dig, hvor meget du har arbejdet.

Opgørelsen er afgørende. Som medlem bør du bruge tid på at forholde dig til, om den er retvisende. Og som tillidsrepræsentant bør du ikke sælge denne ret, medmindre du får noget andet, som sikrer, at medlemmerne kan gennemskue og styre deres arbejdstid.

Vi skal værne om statusopgørelsen. For den værner om os. Det havde jeg ikke skrevet, dengang jeg begyndte som lærer. Dengang mente jeg, at vi som lærere var hævet over industriarbejdets timetælleri. Vi var drevet af at løse opgaven – ikke af, hvor mange timer vi fik. At tælle arbejdstimer var ikke en del af min læreridentitet.

Men jeg har ændret holdning. Man kan godt være en god lærer og holde øje med sin arbejdstid. Faktisk skal en god lærer passe på sig selv og sin arbejdstid. Så vi skal have statusopgørelsen. Og vi skal sikre, at den giver et retvisende billede af vores faktisk præsterede arbejdstid.

Jeg ændrede holdning, fordi vi som lærere er blevet ramt af en perfekt storm. Først blev vi væltet af lov 409, hvor ledelsen fik ret til at planlægge vores tid. Alle tidligere aftaler og værn blev afskaffet, og som lærere blev vi frataget indflydelsen på vores arbejdstid. Samtidig udviklede lærerjobbet sig.

I dag håndterer vi meget mere end tidligere, men vi får ikke flere timer eller kolleger til det. Eleverne, for eksempel, er blevet meget mere krævende, og opgaverne er mere komplekse. Endelig er vi lige som alle andre ofre for accelerationssamfundets krav om udvikling, vækst, forbedring.

Vi skal undervise bedre, forberede os mere, have mere øje for den enkelte elev, holde flere møder, rette flere opgaver. Alt sammen uden at vi får flere timer eller flere kolleger.

Den selvtilrettelagte tid er her et tveægget sværd, og jeg tror, at mange lærere oplever, at de arbejder hele tiden – ikke på skolen, men derhjemme ved arbejdsbordet. Måske arbejder vi alt for meget. Måske er det bare en oplevelse.

Men hvis statusopgørelsen lever op til arbejdstidsaftalens krav, så vil den give os et billede af, hvor meget vi faktisk arbejder. Så vi kan gå i dialog med vores skoleleder, hvis vi faktisk arbejder alt for meget. Og så vi kan sænke skuldrene lidt, hvis det viser sig, at vi ikke gør det.

Det er meget lettere at løse opgaverne, når de bliver opgjort, og der sættes tal og ord på dem.