Ser vi slet ikke mennesket længere?

I Grundlovens §76 står der følgende om undervisning:

Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Denne paragraf bliver meget tit omtalt, når der diskuteres frie skoler og retten til, at forældre selv kan bestemme, hvor deres børn skal gå i skole. Men i øjeblikket er det helt andre, som bruger paragraffen i et ideologisk slagsmål.

På Fyn bor to somaliske unge piger sammen med deres far og mor og fire søskende. Der har de boet i fire år. Deres forældre har fået besked på at forlade landet, idet det skønnes, at Somalia er et land, som de godt kan rejse tilbage til, og derfor kan de ikke få forlænget deres midlertidige opholdstilladelse. Forældrene har anket sagen på vegne af deres børn, som de har søgt asyl til. Mens anken behandles følger de to unge piger 10. klasse-undervisning på gymnasiet i Nyborg.

Det er nu blevet en kæmpesag, for Dansk Folkeparti mener slet ikke, at de skal gå i skole – og slet ikke i en dansk skole. De skal tage hjem. Rektoren på Nyborg Gymnasium er gået i brechen for at forsvare de unge pigers ret til skolegang og har derfor ladet dem følge 10. klasse-undervisningen på gymnasiet. Det gør han med henvisning til ovenstående paragraf i Grundloven.

Undervisningsministeriet har slået fast, at rektoren ikke foretager sig noget ulovligt. Derfor mener Dansk Folkeparti – og tilsyneladende også Venstre – nu, at loven skal ændres, så det ikke længere er muligt for gymnasier at have flygtninge, som afventer behandling af deres sag, i klasserne.

Jeg tillader mig at stille spørgsmålet: Ser vi slet ikke mennesket længere? Det her burde ikke handle om udlændingepolitik. Det her burde ikke handle om hudfarve eller religion. Det her burde handle om, at vi i Danmark gør børn og unge så dygtige som overhovedet muligt – uanset deres baggrund, ideologiske tilhørsforhold, religiøse overbevisning eller etniske ophav.

Ja, jeg ved godt, at der i Grundloven henvises til, at den kun gælder børn i den undervisningspligtige alder og altså det gratis tilbud i folkeskolen. Men helt ærligt. Handler det her ikke om ren og skær menneskelig omsorg? Handler det her ikke om, at vi skal se mennesket bag politikken? Handler det her ikke om, at vi skal behandle hinanden, som vi gerne selv vil behandles?

De to somaliske unge piger er ikke rabbiesbefængte hunde, som skal slås ned for enhver pris. De er mennesker af kød og blod, og de fortjener en ordentlig behandling, så længe de er i Danmark. Tænk nu, hvis det rent faktisk forholder sig sådan, at de erhverver sig kompetencer, som de vil kunne bruge til enten at bringe Danmark eller Somalia videre? Tænk nu, hvis de udvikler sig til verdensborgere, som rent faktisk taler pænt om det Danmark, som vi andre elsker og holder af? Tænk nu, hvis vi kunne komme væk fra at betragte fremmede som mindreværdige, unyttige og farlige og i stedet betragte dem som menneskelige ressourcer, der hvad enten de skal blive i Danmark eller tager andre steder hen, skal kunne medvirke til at bringe verdenssamfundet fremad?

Efter min mening er uddannelse aldrig spildt. Vi bliver ganske enkelt nødt til at blive mindre frygtsomme og igen finde nogle af de værdier frem, som Grundloven også bygger på – ligeværd, ligestilling og lighed for loven.

Jeg vil i hvert fald gerne melde mig i koret af folk, som takker Nyborgrektoren for hans engagement i menneskerne og tilslutte mig dem, som mener, at vi bliver nødt til at finde medmenneskeligheden frem igen – også over for andre end de danskere, vi selv er.