Sådan ser jeg den politiske menu for 2020

Et blogindlæg af formanden for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup

D 7. januar 2020

af Uffe Rostrup, Formand for FSL

Jeg vil starte med at ønske dig et rigtigt godt nytår. Jeg håber, at du og dine er kommet godt ind i det nye år. For når alt kommer til alt, er det vigtigste, at du og dine har det godt. Det har man ikke hele tiden, for livet rammer både med det gode og onde.

Man kan godt sammenligne vores personlige liv lidt med foreningens. For i foreningen går det også op og ned, og det er sjældent alt, der er godt eller skidt på samme tid. Derfor giver sådan et årsskifte også anledning til refleksion over foreningens tilstand.

Jeg kan heldigvis sige, at der er betydeligt mere, der er godt, end der er skidt. Men ligesom i vores nære relationer, så er der altid noget, der kan blive bedre. Tillad mig at lave et par nedslag i foreningens liv og færden.

Vi er blevet mange medlemmer igen. Efter lockouten i 2013 mistede vi tæt på 800 medlemmer, og samtidig dannede lederne deres egen forening. Økonomisk har det derfor været hårde tider, men vi er i dag flere medlemmer end nogensinde tidligere, og det er godt for foreningen, men det giver samtidig anledning til at løfte et øjenbryn.

For baggrunden for de mange medlemmer er nedlæggelse af alt for mange folkeskoler, og en situation, hvor de frie skoler i stadig højere grad opretholder skoleforsyningspligten i landområderne – en situation, der ville have været utænkelig for bare 10 år siden.

En anden grund til at vi har fået flere medlemmer, er, at medlemmerne faktisk er rigtig glade for foreningen. I den medlemstilfredshedsundersøgelse, som vi laver hvert andet år, svarer du og dine kolleger på en måde, så jeg med en enorm stolthed kan sige, at vi har det bedste fagforeningssekretariat i landet. Og forhåbentlig rygtes det.

Vi er gået i gang med at forberede overenskomstforhandlingerne i 2021. De seneste – OK18 – blev først endeligt afsluttet i november 2019, da vi endelig fik bekræftet, at vi nu har ret til betalt spisepause på alle de frie skoler. Måske ikke den store sejr, da dette mig bekendt har været normaltilstanden på langt de fleste frie skoler, men en sejr for alle de ansatte i staten. Og i det mindste er der nu ingen, der kan tage den betalte spisepause fra os, medmindre den bliver forhandlet ud.

Desværre lykkedes det ikke i overenskomstforhandlingerne at forbedre lønsystemet på de frie skoler – viljen var ganske enkelt ikke til stede i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det er jeg superærgerlig over.

Det er utroligt, at vi ikke kan få lov at lave et bedre egnet lønsystem på det frie skoleområde, når nu det, vi har, giver anledning til så meget lokalt arbejde, til dårligt samarbejdsklima og decideret utilfredshed fra både læreres og lederes side. Vi vil bare gerne have et lønsystem, der virker.

Men igen er der også positivt nyt. For vores massive fokus på løn har løftet lønnen i hvert fald på grundskolerne. Således har vi knækket kurven og nærmer os langsomt folkeskolelærernes løn. Vi er slet ikke i mål, og vi er i øjeblikket i tænkeboks med, hvad der nu skal ske på dette område.

På efterskoleområdet er det helt uacceptabelt, at vi stadig ikke kan få pålidelige løntal. Det er uforståeligt, at det tilsyneladende er umuligt for Moderniseringsstyrelsen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Undervisningsministeriet at skaffe valide oplysninger om, hvad efterskolelærerne tjener. Vi indleder det nye år med et møde med Undervisningsministeriet om problemet, og jeg håber, at vi kan nå at få valide løntal i forbindelse med den indberetning, som efterskolerne skal lave i april måned.

På arbejdstidsområdet forventer jeg, at folkeskolelærerne kommer på plads med en aftale, som vi ved OK21 kan overføre til det statslige område. Jeg har ganske enkelt ikke fantasi til at forestille mig, at Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening forlader forhandlingsbordet uden at blive enige.

Men til gengæld bliver det ualmindeligt spændende at se, hvad det er, de kommer til at aftale. For det er også essentielt vigtigt for os. Derfor arbejder vi med, hvordan vi mener, at lærerarbejdstiden skal indrettes, selvom vi kun kan komme med input til den kommunale forhandling via Lærernes Centralorganisation. Intet tyder imidlertid på, at vejen til en ny aftale bliver let, og det vil blive ganske vanskeligt at genindføre elementer fra tidligere aftaler, som er afprøvet – derfor skal der gås helt nye veje, hvis det skal ende med en aftale om lærernes arbejdstid.

Så måske bliver 2020 året, hvor vi endelig kan sige, at vi kom videre efter lockouten, og hvor det lykkes at lave en ny arbejdstidsaftale – se det ville være det bedste juleønske, som jeg nogensinde har fået opfyldt.

Rigtigt godt nytår.

deltag i debatten