Prøvefrihed øger det pædagogiske rum

Når de fleste af landets 9. klasseselever i maj tager på læseferie, så tager 9. klasse på Odder Lille Friskole på kulturrejse i Andalusien.
I lokalområdet bliver skolen jævnligt kaldt både hippie- og ferieskole, og for dem, der har den forudindtagelse, er rejsen nok endnu et eksempel på laissez-fairetilgangen på skolen, der er en af landets forholdsvis få prøvefri skoler.

Men sandheden er, at det kræver alt andet end tilbagelænethed at lave en velfungerende skole uden hverken karakterer eller afgangseksamen, ifølge Mette Petersen, som er lærer på skolen.

»Jeg vil nærmest sige, at det kræver mere struktur og planlægning, når man hverken bruger nationale test eller prøver som pejlemærker. Vi har fem-seks projektperioder i løbet af året af to ugers varighed, og vi arbejder virkelig målrettet med, at eleverne mestrer at styre et projekt fra start til slut«, siger hun.

Bedre fokus på den enkelte
Oppe under loftet på 2. sal er skolens 9. klasse i gang med arbejdet med det sidste projekt i deres tid på skolen.
Den skemalagte undervisning kører frem til sommerferien, men sideløbende hermed skal de lave deres 9. klassesprojekt. Emnet for opgaven er valgfrit og er mildt sagt varierende.

Laurits skal lave om filmpsykologi, Sarah om nuets kraft, Rune om kærlighed og Kristoffer om atomfysik. Emnerne spænder bredt, og det gør niveauet også.

»De er fuldstændig selvdifferentierende«, siger Mette Petersen. Og det er en af fordelene ved hverken at have karakterer og prøver, mener hun.

Målet for eleverne er ikke at bedømme sig op mod en skala eller hinanden, men at hver enkelt sammen med læreren stræk ker sig så langt, som han eller hun kan, og laver et projekt ud fra egne forudsætninger.

Det er givetvis målet på enhver skole, men Mette Petersen mener, at fraværet af karakterer og prøver gør det nemmere at fastholde fokus på den enkelte elevs udvikling og proces frem for mål.
Og det gør det også sjovere at være lærer.
»Det giver en helt anderledes pædagogisk frihed, i forhold til hvordan vi både kan lave læseplaner og undervise«, siger hun.

Eksamensangsten udebliver 
Men hvad betyder det for eleverne? Får de ikke et chok, når de kommer ud fra den beskyttede friskole og skal måles og vejes som alle andre på ungdomsuddannelserne?

Det har Johannes Mynster en mening om. Han gik på Odder Lille Friskole hele sin skoletid, før han gik på efterskole og siden det lokale gymnasium, hvor han blev student sidste år. Og frem til sommerferien arbejder han på friskolen som vikar.

Da han kom på gymnasiet og for første gang begyndte at gå til eksamen og få karakterer, følte han, at han havde et sundere forhold til begge dele end mange af de andre elever.

Frihed avler frihed  
»Jeg havde en følelse af, at flere af mine venner var begyndt på eksamener for tidligt og derved havde fået en følelse af, det var noget, man skulle være bange for, og noget man flippede ud over.
Jeg var til min første eksamen i 2.g, da jeg var 19, og tænkte mest på det som en fremlæggelse. Det var hyggeligt«, siger Johannes Mynster.

Han har svært ved at komme i tanke om situationer, hvor hans baggrund på en prøvefri skole skulle have givet ham nogle besværligheder i gymnasiet. Det tætteste han kommer på, er erindringen om en snak med sin dansklærer om de første stile i 1.g.

De var strålende, sagde læreren, men også lige lidt rigeligt langt fra oplægget.
Fra friskolen var Johannes Mynster vant til at kunne forfølge den vej, han selv brændte for, og det krævede lidt tilvænning. Men samtidig observerede han også en anden forskel.
I en matematikprøve kunne 35 rigtige besvarelser ud af 50 føre til en fin karakter.

»Så lærer man, det er okay at have 15 fejl og at bruge karakteren som målestok, men hvis der ikke er nogen karakter, man går efter, så går man jo efter at have alle 50 rigtige«, siger han.

Konstant bekræftet 
Mette Petersen smiler og ikke uden en vis tilfredshed, da Johanns Mynster taler om matematikprøverne, for eksemplet illustrerer, hvorfor hun er stærk i troen på, at karakter- og prøvefrihed er det rigtige, og hvorfor hun ikke kunne forestille sig at skulle arbejde på en skole med karakterer, nationale test og afgangsprøver.

Det styrker ikke bare elevernes evne til selvevaluering og projektarbejde, det gør dem også dygtigere, mener hun.
Og hun bliver bekræftet i det, når hun af og til har overværet afgangseksamener på andre skoler for at have en ide om, hvordan hendes elever er i forhold til andre jævnaldrende.

»Det minder mig om, at vi skal passe på ikke at forsøge at presse niveauet og forventninger alt for højt op, for vi er så rigeligt med«, siger hun.

I 9. klassen er der ambitioner og lyst at spore i ideerne til det afsluttende projekt, uanset om det er Valdemar, der vil skrive om kontrafaktisk historie, eller Ask, som vil lave om ytringsfrihed i kunst.
Den lyst til at lære er måske det vigtigste, som eleverne får med videre ud i uddannelsessystemet mener Mette Petersen »Vi laver ikke-skoletrætte børn«, siger hun.