Opgør med Tvind-loven – er det godt nyt for de frie skoler?

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om et nyt lovkompleks, som skal omfatte de frie skoler. Det er faktisk en omfattende buket, som både indeholder roser og tidsler, og det vil føre for vidt i et blogindlæg at gennemgå dem alle. Derfor må du bære over med, at jeg i de kommende dage skriver flere indlæg om forskellige dele af indholdet i det nye lovforslag.

Jeg starter med at gribe fat i den del af forslaget, som giver de frie skoler mulighed for at oprette op til to afdelinger i egen eller nabokommunen. Skolerne kan etablere afdelinger, som enten går på hele skoletilbuddet fra 0. – 9. klasse eller fra 0. – 3. klasse. Der gives altså ikke mulighed for at lave udskolingsskoler.

Det har været et ønske i mange år fra skoleforeningerne på det frie skoleområde, at der skulle gøres op med Tvind-loven fra 1996, som forbød skolerne at have flere afdelinger på forskellig adresse under samme moderskole. Der er flere og sikkert også forskellige grunde til, at skoleforeningerne ønsker øgede muligheder for at lave afdelinger.

På landet er det et kendt fænomen, at kommunerne lukker små folkeskoler for at centralisere driften og spare penge. I kølvandet på dette er der opstået en række frie skoler, fordi forældrene ønsker at bevare et lokalt skoletilbud til børnene, men de er ofte ret små og vil i stedet fremover kunne opstå som afdelinger til allerede eksisterende skoler. På den måde kan der spares penge på administration og ledelse.

I byerne er det stort set umuligt for skolerne at bygge ud, da bebyggelsesprocenterne ofte allerede er på det maksimale niveau. Det giver udfordringer for skoler, der på trods af massive ventelister ikke kan udvide.

Over for disse to helt legitime gode argumenter for at give de frie skoler mulighed for at oprette afdelinger er der imidlertid en række indvendinger og meget principielle diskussioner, som jeg synes, at man skal være opmærksom på, og det gode spørgsmål er: hvis afdelinger er løsningen, hvad er så problemet?

De frie skoler skal vedblive med at være et værdimæssigt alternativ til folkeskolen – vi skal ikke være et supplement til eller stå i stedet for folkeskolen. Det skal vi ikke, for hvis de frie skoler ender med at overtage skoledriften på landet, så kan det blive meget vanskeligt at fastholde, at vi faktisk er og skal være et værdimæssigt funderet alternativ til folkeskolen. I det tilfælde vil det være helt legitimt for landets politikere at fortsætte med at udhule de frihedsrettigheder, som de frie skoler har. For samfundet og staten har en helt legitim interesse i, at elever på de frie skoler også får en ordentlig uddannelse, og jo flere elever vi har, jo mere fristet vil politikerne blive til at mainstreame de frie skoler.

Og i byerne er problemstillingen i virkeligheden, at der finder en meget høj grad af uddannelsesshopping sted. Der er ganske enkelt rigtigt mange muligheder for at vælge skole til sine børn. Og der har i en del år været lang venteliste til i hvert fald en del af de frie skoler i byerne. Men hvis alle forældre på ventelisten virkeligt mener det alvorligt, så er de i deres god ret til selv at lave en skole, så de ikke er afhængige af, om der er plads på skolen eller ej. Det skal ikke nødvendigvis være nemt at få sine børn på en fri skole, og de frie skoler skal ikke imødegå alle forældres ønsker – faktisk snarere tværtimod: Skolerne skal være tro mod deres værdier.

Et helt andet problem med dette lovforslag er, at der ikke stilles krav om en lokal leder på afdelingerne. Hvis man spørger i folkeskolen eller på andre uddannelsesinstitutioner, hvor der er mulighed for fjernledelse, så er det ikke nogen succeshistorie. Hvis der er en skole, skal der også være en leder. Vi kan nøjes med en afdelingsleder, men det stilles der ikke krav om i lovforslaget, og det er skidt.

Sidst men ikke mindst så præsenterer afdelingerne også en udfordring i forhold til lærernes ansættelsesforhold. For i realiteten kan der være meget store geografisk afstand mellem moderskolen og afdelingerne, hvilket betyder, at det i fremtiden kan være forbundet med betydelig transport at være ansat på en fri skole med afdelinger. Denne del er overenskomststof, og vi vil derfor, ligeså snart vi ser den endelig udformning af loven, tage kontakt til Lærernes Centralorganisation, så vi kan få forhandlet disse forhold ind i fremtidige ansættelseskontrakter.

Alt i alt er jeg skeptisk over for det nye forslag, som jeg basalt set ikke mener, understøtter det at lave fri skole. Hvis forældre ønsker en fri skole til deres børn, så er det en god proces, at de tvinges til at gøre sig overvejelser om, hvad det er for en skole de gerne vil lave og ikke bare overtager et eksisterende værdigrundlag for en anden skole – det er ganske enkelt for let.

Det kan sagtens være, at forslaget giver nye muligheder for de frie skoler, men det puster også til den tendens, hvor sektoren bliver større, hvilket igen risikerer at indsnævre de frie skolers frihedsrettigheder.