Nyt arbejdstidspapir kvalificerer Lov 409

Lov 409 gælder stadig på de frie skoler. Parterne bag overenskomstforliget (Lærernes Centralorganisation (LC) og Moderniseringsstyrelsen (MOS)) konstaterer i forligsteksten, at de ikke har kunnet enes om en ny arbejdstidsaftale, og derfor – fortsætter de – reguleres arbejdstiden på skolerne fortsat af loven, som Folketinget vedtog for at afslutte lockouten i 2013.

De frie skoler fik altså ikke en ny arbejdstidsaftale. I stedet enedes parterne om et arbejdstidspapir, som kan danne grundlag for en ”… kvalificeret dialog og et godt samarbejde”.

Papiret beskriver målene
I arbejdstidspapiret understreges det, at lederen har ”… både ret og pligt til at lede og fordele arbejdet”. Formuleringen ligner den, der er i folkeskolelærernes tilsvarende papir, og hvor parterne lægger vægt på, at lederne ikke længere kun har ledelsesret men også ledelsespligt.

Selve arbejdstidspapiret består af en lang række punkter, som kvalificerer, hvad den pligt indebærer, og det glæder formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup:

»Papiret beskriver det, vi kunne blive enige om er god arbejdsgiverpraksis«.

Uffe Rostrup understreger, at papiret ikke er et juridisk dokument, som binder skolerne, og som man kan bruge til at føre sager mod dem med:

»Papiret er kun bindende for os og for arbejdsgiverne, det vil sige MOS og skoleforeningerne. Som parter forpligter vi os til at fremme og støtte papirets initiativer og arbejde mod målene. Det forpligter ikke skolerne direkte. Men vi vil kunne tage papiret med ud på skolerne og sige: Det her opfatter vi og MOS som god arbejdsgiveradfærd – er I enige i det? Så jeg mener bestemt, at vi kan bruge papiret, også lokalt«.

Der skal være muligheder
I papiret nævnes det, at det er ”… vigtigt at sikre, at lærerne har reelle muligheder for at nå målene med uddannelserne”. Det konstateres desuden, at det er en forudsætning for den ønskede kvalitetsundervisning, at undervisningen er velforberedt, og at læreren har mulighed for at følge op på sin undervisning.

Det fremhæver Uffe Rostrup også som en gevinst:

»Det præciseres, at der i planlægningen skal tages højde for forberedelsen, og for, at lærerne har reelle muligheder for at gennemføre deres undervisning«.

Også den meget opsplittede forberedelsestid adresserer papiret. Der står, at det er vigtigt, at ”… læreren har mulighed for sammenhængende og effektiv tid til forberedelse… ” for at kunne sikre kvaliteten i undervisningen.

I samme forbindelse understreges det, at planlagt forberedelse som udgangspunkt respekteres. Og hvis skolen bliver nødt til at ændre timer, som læreren har til forberedelse, skal ledelsen forholde sig til, hvordan læreren får mulighed for at forberede sin undervisning.

Desuden pointeres det, at det er vigtigt, at lærerne får ”… reelle muligheder for at mødes om opgavevaretagelsen …”. 

Dialogen skal være god
Arbejdstidspapiret forholder sig også til de problemer, der har været med opgaveoversigten.

Parterne understreger, at det er vigtigt, at der ”… sker en kvalificeret dialog om opgaveoversigten”, og at dialogen skal foregå forud for en normperiode.

Som en del af den kvalificerede dialog skal lederen ved fordelingen af opgaver blandt andet tage højde for lærerens forudsætninger, holdstørrelsen, det faglige spænd i elevgruppen og så videre.  

Desuden understreges det, at parterne lokalt kan aftale, ”… om opgaveoversigten udarbejdes for en kortere tidshorisont – eventuelt kvartalsmæssigt”.

Krogene findes
Arbejdstidspapiret er resultatet af en måneds møder. Det blev formuleret færdigt mandag den 9. marts efter næsten et døgns uafbrudte og meget hårde forhandlinger.

Inden parterne mødtes om formiddagen søndag den 8. marts var der ikke meget, som tydede på, at det ville blive muligt at nå et forlig.

Men det lykkedes, og Uffe Rostrup mener, at papiret er lige så godt, som det folkeskolelærerne fik:

»Papiret er anderledes. Deres har 15 punkter, vores er mere løbende prosa. Men hvis man går indholdet igennem, vil man se, at vi har fået det samme grundlag som de, for lokalt at sikre bedre muligheder for at lykkes med lærerarbejdet«.