Thomas Søby, N. Kochs Skole, Aarhus
"Hensigtserklæringer i det nye arbejdstidspapir kan jeg ikke rigtig bruge til noget. Min erfaring er, at de kan tromles efter forgodtbefindende, både lokalt og nationalt. Vi har endda oplevet, at tilforhandlede vilkår (senest den tidligere seniorordning) kan forsvinde uden varsel og uden kompensation. Rettigheder, for eksempel i forbindelse med den sjette ferieuge, kan også forsvinde igen, tænker jeg."

Uffe Rostrup, formand i FSL
"Det er helt korrekt, at tilliden til Moderniseringsstyrelsen (MOS) kan ligge på et meget lille sted. Men jeg mener, at papiret kan bruges. Det er en beskrivelse af god arbejdsgiveradfærd, som både MOS og skoleforeningerne har tilsluttet sig og tager ansvar for. Det må vi forstå at udnytte politisk – lokalt og centralt. Samtidig er der nogle væsentlige formuleringer om blandt andet registrering af arbejdstiden og opgaveoversigten. Det er ikke ideelt, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning."

 Thomas Søby, N. Kochs Skole, Aarhus
"Jeg kan ikke forstå, at min fagforening bruger forhandlingskraft på, at min skole får mere ud af mit arbejde. Det er jo logisk, at med fragmenterede arbejdsforhold bliver kvaliteten derefter. Det er da også rart for mig med et godt flow i arbejdet, men det er ikke et forhandlingsspørgsmål. Igen har vi gang i at sælge os selv for at lave en bedre skole."

Uffe Rostrup, formand i FSL
"Det mener jeg faktisk overhovedet ikke, at vi har gjort! Vi har brugt forhandlingskraft på at presse Moderniseringsstyrelsen, så langt det var muligt i denne omgang. At presse længere ville medføre et afslag på vores krav og efterfølgende afgivelse af strejkevarsel fra vores side. Og en konflikt vil ikke føre til bedre vilkår for lærerne. Vi har kun brugt forhandlingskraft på en ting: at sikre bedre vilkår for lærerne."

 Thomas Søby, N. Kochs Skole, Aarhus
"Jeg kan ikke se, at der er nogen grund til at kæmpe for andet end mere i løn. Løn er det meget svært at tage igen. Min anbefaling må derfor være, at det kun er lønstigninger, vores forhandlingskraft bør bruges på. Hvis vi ikke lige nu får hentet de tabte lønkroner fra OK13, får vi dem aldrig."

Uffe Rostrup, formand i FSL
"Jeg er helt enig i, at lønforliget ikke er tilfredsstillende. Vi er i gennemsnit 1.000 kr. dårligere lønnet end folkeskolelærerne, og hvis vi ikke henter et sted mellem 2 og 3 % i den kommende periode i ny løn, kommer vi yderligere efter. Løn får højeste prioritet i den kommende OK-periode."

Thomas Søby, N. Kochs Skole, Aarhus
"Jeg køber ikke argumentet om, at vi skal stemme ja, fordi det er det bedste, vi kan få i denne omgang. Hvis vi ikke markerer vores utilfredshed, har vi kapituleret, og vi bliver tromlet - igen."

Uffe Rostrup, formand i FSL
"Hvis vi stemmer nej og kommer i konflikt – så bliver vi netop tromlet igen! Intet har ændret sig på det Christiansborg, som i 2013 dikterede vores arbejdsbetingelser. Enten vil de gøre det igen, eller også vil vi få lov til at strejke, til vi bløder ihjel."

Knud Rasmussen, Lukas-Skolen, Vejle
"Jeg synes, at arbejdstidspapiret er et gummipapir. På mange skoler står lærerne til rådighed fra for eksempel klokken 7.55 til 16.30 hver dag, og de har et skema. Men lederen kan ændre det, så reelt ved man som lærer ikke, hvornår man skal lave hvad, og hvornår man skal være på skolen. Det er et problem, som det nye arbejdstidspapir heller ikke løser. Hvad er papiret så værd?"

Uffe Rostrup, formand i FSL
"Papiret er ikke juridisk bindende på den enkelte skole. Men det er bindende for skoleforeningerne og Moderniseringsstyrelsen. Mange skoleledere fulgte Moderniseringsstyrelsens og skoleforeningernes udmeldinger efter vedtagelsen af Lov 409.  Derfor tror jeg på, at de ændrede signaler omkring for eksempel lokale aftaler vil få stor betydning for arbejdstidstilrettelæggelsen på skolerne."

Knud Rasmussen, Lukas-Skolen, Vejle
"I arbejdstidspapiret savner jeg nogle retningslinjer for lederens arbejde med opgaveoversigten. Hvad er rimeligt? Hvor mange opgaver kan lederen lægge ned i oversigten? Hvor stor en del af arbejdstiden kan man lade være ubeskrevet? Som opgaveoversigten er beskrevet i det nye arbejdstidspapir, er det rent proforma. Den giver ingen sikkerhed, og den pålægger ikke lederen et reelt ansvar."

Uffe Rostrup, formand i FSL
"Der står intet i arbejdstidspapiret, som ikke også står i l409. Det er ikke en ny arbejdstidsaftale! Arbejdstid kan ikke være ”ubeskrevet”. Det er netop pointen med arbejdstidspapiret, at det blandt andet pointerer, at ledelsen både har en ret og en pligt til at lede. Lærerne skal kunne få oplyst deres præsterede tid undervejs, og der skal være ”forståelige, saglige og gennemskuelige kriterier” bag opgaveoversigten. Det er præciseringer, som forbedrer vores vilkår. Små skridt."

Knud Rasmussen, Lukas-Skolen, Vejle
"Der er et problem med tidsregistreringen. Uffe siger, at man skal gå ind til sin leder og spørge, hvordan timerne er opgjort, hvis man ikke kan få tiden til at slå til. Men det er ikke så let. Man ønsker jo ikke at være et brokkehoved og blive ved med at stå og udfordre lederens tal og forudsætninger. Det er et stort problem, at lov 409 har svækket tillidsrepræsentanten, og arbejdspapiret hjælper ikke."

Uffe Rostrup, formand i FSL
"Lokale problemer skal fortsat løses ved henvendelse til sekretariatet. Og der er ikke ændret ved tillidsrepræsentantens rolle på skolen. TR-cirkulæret gælder fuldstændigt som tidligere. Hvis det er et generelt problem, at lærerne ikke har tid nok til at løse deres arbejdsopgaver, så er det en sag for tillidsrepræsentanten. Hvis det er enkeltstående tilfælde på skolen, så synes jeg, at man skal snakke med sin tillidsrepræsentant om problemet. Kan I ikke finde en god løsning, så må I prøve at inddrage sekretariatet."

Karsten Starcke, Hillerød Lille Skole
"Jeg er glad for, at vi får en ferieuge, som vi selv være med til at lægge. Det havde vi tidligere, så blev den fjernet, og nu får vi den tilbage. Det er der rigtig mange, som sætter pris på."

Uffe Rostrup, formand i FSL
"Helt enig. Det er en klar forbedring og et entydigt gode."

 Karsten Starcke, Hillerød Lille Skole
"Når man ser lønresultatet, viser summen, at vi får 6,6 procent over de næste tre år, og det er umiddelbart godkendt, også sammenlignet med folkeskolen. Men hvis man studerer tallene nærmere, skal vi selv skaffe 2,1 procent – altså cirka en tredjedel af lønstigningerne – ved de lokale lønforhandlinger, og set i det lys er de 6,6 et konstrueret tal. Jeg husker stadig, hvordan den tidligere formand for FSL, Arne Pedersen, gang på gang sagde, at ny løn ikke fungerer på vores område. Han havde ret; det gør det ikke. På rigtig mange skoler har vi svært ved at hive lønkronerne hjem, og så risikerer vi igen at komme langt efter folkeskolen."

Uffe Rostrup, formand i FSL
"Jeg er helt enig med dig i din analyse. Problemstillingen er, at vi er omfattet af et statsligt lønsystem, som gælder alle ansatte i staten. Men det er uholdbart, at vi får så lidt ud af systemet, som vi gør. Derfor vil vi i gangsætte en større lønkampagne i løbet af foråret, som forhåbentligt kan være med til at booste fokus på ny løn."