Ny funktion i LærerLog: Få styr på din resttid

Bruger af værktøjet LærerLog får nu lettere ved at dokumentere arbejdsopgaver, der ikke er skemalagte

D 22. august 2019

af Jesper Fjeldsted, Journalist

Er du en af de mange lærere, der har en resttidspulje af timer til arbejdsopgaver, der ikke er skemalagte ved skoleårets start?

En ny funktion i Frie Skolers Lærerforenings værktøj LærerLog gør det lettere for dig at holde styr på, hvor meget af din resttid du har tilbage. Funktionen kan dokumentere eventuel overtid, så du kan få den godtgjort.

Du kan vælge kun at bruge LærerLog til at holde styr på resttiden, og dermed ikke dine skemalagte timer. 

Så nemt er det

  • Angiv, hvor mange timer du har i resttidspuljen
  • Registrer, når du bruger timer fra resttidspuljen
  • Følg med i hvor meget af din resttidspulje, der er tilbage.

Du kan registrere alle dine resttidsopgaver som ’Resttid’, men du kan også lave underkategorier som ’Forberedelse’ eller ’Skoleteater’.

Med underkategorier kan du dokumentere, hvor mange timer, du har brugt på de forskellige opgaver fra resttidspuljen.

deltag i debatten