Ny bog i Pædagogisk Rækkevidde
’Undersøgende Team’ er den 21. bog i bogserien Pædagogisk Rækkevidde og kigger nærmere på de teams, som lærere indgår i. I bogen, som er gratis for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, kan du blive klogere på, hvordan den gode undervisning opstår, når lærere indgår i undersøgende team.
»Samspillet med kolleger kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø i skolen. Men samarbejdet kan også være besværligt, endda nogle gange spild af tid. Særligt hvis det ikke gavner eleverne. Alligevel ved vi, at god undervisning ofte opstår, når lærere arbejder sammen i undersøgende team«, står der i beskrivelsen af bogen.
Du kan finde bogen sammen med de 20 andre i serien som gratis e-bøger her