Når lønkampagnen virker og gør ondt
Danmarks Privatskoleforening (DP) gør i sit seneste nyhedsbrev en del ud af vores lønkampagne, som for alvor er ved at være kendt ude i skolelandskabet.
Den direkte anledning er, at vi på FSL’s repræsentantskabsmøde den 6. november vedtog at sende et åbent brev til skolerne, hvor vi gør opmærksom på, at det er et stort problem, at lønnen på de frie skoler mange steder halter langt efter folkeskolelærernes løn. Det falder tilsyneladende en del skoler for brystet, at vi på den måde direkte henleder skolernes opmærksomhed på vores lønproblem.
DP skriver blandt andet, at vi skyder med spredehagl i vores åbne brev. Netop det har vi rent faktisk forsøgt at undgå, da vi i de første tre linjer af det åbne brev udtrykkeligt gør opmærksom på, at hvis man betaler en fair lærerløn, så er der ingen grund til at læse videre.
Det har aldrig været meningen fra vores side at rejse uberettiget kritik af de skoler, som faktisk udbetaler en fair lærerløn. Desværre er der ikke ret mange, som kan sige, at det faktisk er det, de gør.
I nyhedsbrevet gør DP meget ud af at forklare, hvad begrebet "reststigning" dækker over. Reststigningen er et teknisk begreb, som vi ikke kan bruge til ret meget. Jeg er enig med DP: Reststigningen er ikke det samme som den decentrale lønstigningstakst. Men den pointe løser bare ikke problemet. For reststigning eller ej så er den store grimme virkelighed, at hvis de frie skolers gennemsnitsløn ikke skal komme længere efter folkeskolens, så skal vi øge den decentrale løn med minimum 2,7 % ude på skolerne frem til den 1. april 2018.
De frie skoler har siden indførelsen af ny løn i 1999 systematisk sparet på lønudgifterne til lærerne. Det betyder, at en gennemsnitlig lærerløn i dag er 3,5 % efter folkeskolens. Det svarer rundt regnet til 1.000 kr. om måneden på grundskolerne. Og det skal vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at ændre.
Vi har på det frie skoleområde en koblingsprocent, som desværre de seneste år er blevet beskåret. Det har vi kæmpet hårdt for at undgå – ligesom også DP har. Men ikke desto mindre så har vi altså fortsat en koblingsprocent, som i virkeligheden definerer, hvor stor en del af betalingen for en fri skole, som forældrene skal betale.
Koblingsprocenten er et udtryk for, at der er sammenhæng mellem, hvad det koster at drive en fri skole og en folkeskole. Lønnen er det allervigtigste parameter i denne sammenligning, og derfor skal vi også have en løn, som er sammenlignelig med folkeskolelærernes.
DP slutter sit nyhedsbrev med et angreb på FSL's lønsammenligner. Måske er det værd at hæfte sig ved, at DP rent faktisk har været med til at udvikle lønsammenligneren, og at vi indtil for tre år siden var enige om, at den var helt pålidelig.
Jeg kender ikke grunden til, at DP har så travlt med at undsige den, men jeg kan sige, at tallene i lønsammenligneren er hentet direkte fra de frie skoler via tillidsrepræsentanterne og så fra Kommunernes Landsforenings database over lærerløn i folkeskolen. Så den er pålidelig!
Og bare for at slå det helt fast... Bestyrelser, ledelser og lærere har helt sikkert alle for øje at lave det bedst mulige skoletilbud. Her er vi helt enige. Men så anerkend det da ved at give lærerne en ordentlig løn. Og det er der desværre alt for mange skoler, som slet ikke har fokus på. Så kære Danmarks Privatskoleforening... Tag ansvar - også for en fair lærerløn.