Elever fra prøvefrie skoler får ringere vilkår end alle andre
I allersidste øjeblik har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil meldt ud, at afgangselever fra prøvefrie skoler skal til optagelsesprøve til ungdomsuddannelserne den 29. april. På trods af at de helt åbenlyst ikke har haft mulighed for at forberede sig til prøverne, og på trods af, at alle andre elever i grundskolen har fået aflyst deres eksamen i år.
Der er tale om klokkeklar forskelsbehandling, og jeg håber, at det er en af de fejl, som kan forekomme i krisetider, men som ministeren heldigvis kan nå at rette.
Med aflysningen af folkeskolens afgangseksamen er det årskarakteren, som giver adgang til ungdomsuddannelserne for elever fra de skoler, som normalt fører op til folkeskolens afgangseksamen. De kan komme videre, hvis deres årskarakter er høj nok. Men sådan er det ikke på de prøvefrie skoler, som giver en årskarakter. Deres elever skal til optagelsesprøve – og med en uges varsel. Det gælder også de elever, som går på prøvefrie skoler, der ikke giver en årskarakter med for eksempel et vidnesbyrd eller en udtalelse.
De elever, som ikke får tilstrækkeligt høje årskarakterer fra en skole, der normalt fører op til folkeskolens afgangseksamen, kan gå til en optagelsesprøve i den sidste halvdel af juni eller i begyndelsen af august. Hvis ministeren ikke har tillid til de prøvefrie skolers årskarakterer, kunne hun i det mindste lade dem gå op til den optagelsesprøve. Og eleverne fra de skoler, som hverken har eksamen eller karakterer, burde få samme mulighed.
Allerhelst burde ministeren aflyse alle optagelsesprøver i år. Hvis man kan aflyse eksamen, kan man vel også undvære optagelsesprøverne og stole på skolernes vurdering – både for elever fra de prøvefri skoler og fra alle andre.
Der er masser af praktiske muligheder og mange mulige løsninger. Men et er sikkert: Ministerens nuværende løsning er unfair – det er urimelig forskelsbehandling af de prøvefrie skoler.