Moderniseringsstyrelsen lockouter alle undtagen 29 skoler

De varslede konflikter berører næsten alle erhvervsaktive medlemmer i foreningen

D 9. marts 2018

af Mikkel Hvid, Kommunikationschef
OK18

Frie Skolers Lærerforening modtog sent i går, onsdag, det ventede lockoutvarsel fra Moderniseringsstyrelsen.

Moderniseringsstyrelsen varsler lockout for i alt 8.200 erhvervsaktive medlemmer af Frie Skolers Lærerforening fordelt på omkring 750 skoler. 29 skoler er undtaget fra lockouten. 

Lockouten er varslet til at starte den 10. april. Men Lærernes Centralorganisation og Frie Skolers Lærerforening har varslet strejke for medlemmerne på 58 skoler fra den 4. april. Det betyder, at godt 1.000 medlemmer allerede fra den dag vil være i konflikt. 

Tre af de 58 skoler, hvor medlemmerne er udtaget til strejke, er undtaget fra lockouten. Medlemmer på de tre fortsætter derfor deres strejke, når de andre frie skoler bliver lockoutet. 

Hvis både lockouten og strejken bliver til noget, vil det betyde, at 96 procent af de erhvervsaktive medlemmer i Frie Skolers Lærerforening vil være i konflikt på samme tid, fortæller foreningens sekretariatschef, Henrik Wisbech.

Disse 29 skoler er undtaget fra lockout

Tre af de 29 skoler der er friholdt fra lockout, er udtaget til strejke af Lærernes Centralorganisation og Frie Skolers Lærerforening. 

Medlemmer på de tre skoler fortsætter strejken, når de andre frie skoler bliver lockoutet. Strejkende medlemmer på de tre skoler overgår fra reglerne om konfliktstøtte til konfliktlån fra og med den 10. april.  

Dybbøl Efterskole
Efterskolen Helle
Efterskolen Østergård
Fenskær Efterskole
Finderup Efterskole
Gødvad Efterskole (udtaget til strejke)
Haderslev Realskole (udtaget til strejke)
Helsinge Realskole
Holbæk Lille Skole
Idrætsefterskolen Ulbølle
Karise Efterskole
Klintebjerg Efterskole
Nordskovens Friskole
Nyborg Friskole (udtaget til strejke)
Ringe Kost- og Realskole
Rudolf Steiner-Skolen i Odense RSS
Rudolf Steiner-Skolen i Århus RSS
Rynkeby Friskole
Rødding Fri Fag- og Efterskole
Sdr. Bork Efterskole
Skolen på Slotsvænget
Sofie Rifbjerg Efterskole
Stubbekøbing Efterskole
Tolne Efterskole
Try Efterskole
Ulstrup Efterskole
Waldemarsbo Efterskole
Ærø Efterskole
Aabæk Efterskole

deltag i debatten