Medlemmer fik en lille tudse i rabat
744 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening fik i gennemsnit en lille tudse ekstra at handle for i december. Pengene er den bonus, medlemmerne i årets løb optjente ved at bruge Forbrugsforeningens betalingskort i en af 400 forretninger og 500 webshops, som Forbrugsforeningen har aftaler med.
Som medlem af Frie Skolers Lærerforening og en række andre fagforeninger kan du få et betalingskort fra Forbrugsforeningen. Hver gang du bruger kortet i en af de butikker, som er omfattet af aftalen, giver det bonus, og ved året slutning sættes den samlede bonus ind på dit kort.
Og det kan blive en betydelig bonus. For eksempel får du en bonus på 10 procent af det, du køber hos Synoptik, og 6 procent af alt, du køber hos Bauhaus.
Du kan også få bonus, når du køber tøj og sko, når du handler på nettet, når du skal ud at rejse, eller når du bliver hjemme og lejer et sommerhus gennem Dansommer.
Sådan bliver du medlem
Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du også blive medlem af Forbrugsforeningen, der er Danmarks største indkøbsforening med omkring 300.000 kortholdere. Bonuskortet er forbeholdt medlemmer i de aftale- og forhandlingsberettigede fagorganisationer, der står bag.
Ved indmeldelse skal du angive, at du er medlem af Frie Skolers Lærerforening og bekræfte med NemID. Cirka 10 dage efter får du dit kort samt pinkode. Kortet er gratis det første år, og koster herefter 132 kroner om året.