Løntjek2016: Sådan gør du

Det er nemt at få tjekket, om din løn er i orden. Alt hvad vi skal bruge er en lønseddel og skolens lokale lønaftale

D 20. januar 2016

af Jesper Fjeldsted, Journalist

Mandag den 25. januar klokken 9.30 starter Frie Skolers Lærerforening (FSL) en ny løntjek-kampagne, hvor du har mulighed for at få tjekket din løn. 

Kampagnen løber frem til fredag den 29. januar, og alle interesserede medlemmer opfordres til at kontakte foreningens særlige lønkonsulenter på sekretariatet i Risskov.

Sådan gør du             
For at lave et løntjek, skal konsulenterne bruge en række oplysning om dine lønforhold:

- Din seneste lønseddel

- En kopi af skolens lønaftale, som du kan få af din tillidsrepræsentant (Har din skole ikke en tillidsrepræsentant, har FSL adgang til lønaftalen)

- Hvis du har været ansat i mere end 14 år, skal vi desuden bruge en lønseddel fra januar, februar eller marts 2013 (Til beregning af trin 4-tillægget)

Send dokumenterne til loen@fsl.dk

Vær opmærksom på, at mails du sender til sekretariatet, ikke er krypterede, så overskriv dit cpr-nummer, hvis du vil undgå risikoen for, at det kommer i de forkerte hænder.

Har du spørgsmål, før du sender din lønseddel, kan du få vejledning af en konsulent. Ring på telefon 87 46 91 10. 

Deltog du i løntjek-kampagnen i december 2014, er du velkommen til at henvende dig igen, men sandsynligheden for at vi finder betydelige fejl, er selvfølgelig mindre.

Skriv din kommen

deltag i debatten