Løntjek2016: Friskolerne ændrer fejlmønstret

Det er horribelt, at der er så mange fejl, mener formand Uffe Rostrup

D 29. januar 2016

af Mikkel Hvid, Kommunikationschef
Fair lærerløn

Torsdag meldte mange friskole- og lilleskolelærere sig til løntjekket, og det ændrede i den grad billedet. For der var rigtig mange fejl i deres lønsedler. Samtidig ligger friskolernes fejl andre steder end realskolernes.  

Konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening (FSL) fandt fejl i 43 procent af de lønsedler, der blev tjekket i går – torsdag. Dermed har de fundet fejl i 36 procent af samtlige lønsedler, som de har gennemregnet, og det høje tal chokerer FSL-formanden Uffe Rostrup:

»Det er horribelt, det her. Jeg kan godt forstå, at den enkelte lærer kan have svært ved at forstå og holde styr på alle løndelene, men ledelsen og bogholderiet skal kunne sende en korrekt lønseddel«, siger han.

At flere fri- og lilleskolelærere nu sender lønsedler ind, betyder også ændringer på listen over de typiske fejl. Tidligere toppede trin 4-tillægget og pensionsberegningen fejlenes wall of shame. Konsulenterne finder stadig mange pensionsfejl, men samtidig dukker der nu mange fejl op i de decentrale løndele.

Hvis du er hurtig, kan du stadig nå at få et par kritiske briller til at gennemtrawle din lønseddel.

Sådan får du lavet et løntjek

deltag i debatten