Lærernes løn betaler for skoledriften

Det er ikke kun på Rynkeby Friskole, at skolens ledelse lader lærerne betale for driften af skolen. En ny rapport, som revisionsfirmaet BDO har udarbejdet for Frie Skolers Lærerforening, viser, hvad der sker, når en lokal folkeskole lukker og en ny fri skole opstår, og her fremgår det, at lærernes løn- og ansættelsesvilkår er med til at gøre det rentabelt at oprette frie skoler, når den lokale folkeskole lukker.

Vi har i en del år undret os over, hvordan det kan være, at urentable folkeskoler lukker, for dagen efter at blive erstattet af en rentabel fri skole. BDO har fundet, at lave lønomkostninger er den vigtigste faktor. Og der er flere forklaringer de lavere lønudgifter. Først og fremmest er der bedre muligheder for at samlæse hold på en fri skole end i folkeskolen, eleverne har færre timer på mange nystartede skoler og lærerne underviser mere end i folkeskolen.  

Selvom ovenstående to forhold er med til at reducere lønudgifterne, så er det selvfølgeligt helt i orden, at en fri skole selv kan bestemme, hvor mange klasser den samlæser, og hvor mange undervisningstimer eleverne skal have – det er hele ideen bag friskoletanken, at der er mange forskellige pædagogiske veje til målet, så længe undervisningen står mål med folkeskolens.

Det er til gengæld ikke i orden, at de to andre grunde til, at der kan laves billigere skole på en nystartet fri skole i forhold til en nedlagt folkeskole er, at lærerne underviser betydelig mere og får en markant dårligere løn.

Lederne har med Lov 409 fået muligheden for fuldstændig selv at diktere, hvor meget den enkelte lærer skal undervise, og det er interessant, at undervisningstimetallet ligger markant højere på de nystartede skoler end i både folkeskolen og på de frie skoler generelt. Herudover er det muligt for skolens ledelse ikke at afsætte penge til lokal løn, da de blot kan dække sig ind under, at det har de ikke råd til.

Men det er hverken på ansættelsesvilkår eller løn, at vi skal konkurrere med folkeskolen. Vi skal konkurrere på pædagogisk indhold og ideologiske holdninger. Vi skal kort sagt konkurrere på værdier. Men løn er et grundvilkår. Det er noget, som man skal kunne regne med. Det er grundlaget for det smør, vi putter på brødet. Derfor skal vi have meget mere aftalte forhold om præmisserne for udmøntningen af den lokale løn. Vi skal ikke være kendt som skoleformen, hvor lærernes løn kan bruges til at betale for skolernes nye tagrender. Og vi skal ikke være skoleformen, hvor man synes, at det er helt i orden at betale mindre, fordi vi alle sammen er dedikerede lærere. Dedikerede lærere skal have en dedikeret løn og nogle ordentlige ansættelsesforhold.  

Så BDO-rapporten er med til at støtte op om Frie Skolers Lærerforenings krav ved overenskomstforhandlingerne til foråret om, at der skal være meget mere aftalte forhold omkring lønnen på det frie skoleområde. Det er lærerne i den grad værd.