Lærerne vinder sag om blokade
Lærernes Centralorganisation er i sin gode ret til at blokere lærerstillinger på Sputnik – en socialpædagogisk behandlingsinstitution. Det afgjorde Arbejdsretten for nylig.
Ledelsen af Sputnik havde bedt Arbejdsretten erklære blokaden, som også Frie Skolers Lærerforening deltager i, ulovlig. Ledelsen mente, at den overenskomst,
som Sputnik har med socialpædagogerne i Socialpædagogisk Landsforening, også omfattede lærerarbejdet. Men Sputnik tabte sagen. Arbejdsretten nikkede til
alle lærernes argumenter og frifandt centralorganisationen.
Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, glæder sig over afgørelsen:
"Den viser, at systemet virker", siger han.
Afgørelsen betyder samtidig, at medlemmer af lærerorganisationerne ikke må søge job hos Sputnik, så længe blokaden varer.